IMPORTMOMS

NYE MULIGHEDER FOR AT AFVÆRGE IMPORTMOMSKRAV

Vi ser i denne artikel nærmere på en lidt overset EU Domstolsafgørelse, som åbner op for nye muligheder for at afværge importmomskrav opstået som følge af fejl i forbindelse med toldprocedurer i de situationer, hvor det viser sig ikke at være muligt at afværge told- og importmomskravet i henhold til toldlovgivningen.

I tidligere fokusartikler har vi informeret om forskellige bestemmelser i den nye EU Toldkodeks, som giver mulighed for at afværge told- og importmomskrav opstået som følge af fejl i forbindelse med anvendelse af toldprocedurer, f.eks. forsendelsesproceduren. Se bl.a. vores artikler ”Nye muligheder for at undgå toldkrav, hvor der sker fejl”, samt "Anvendelse af toldlempelsesordninger, når toldskylden opstår som følge af fejl”.

Hvis det imidlertid grundet sagens faktiske omstændigheder ikke viser sig muligt at afværge told- og importmomskravet med henvisning til de relevante bestemmelser i EU Toldkodeksen, så bør det altid undersøges om der er mulighed for at afværge importmomskravet, som rent beløbsmæssigt oftest udgør langt den største del af sådanne krav.

EU Domstolen har tidligere slået fast, at det er berettiget, når medlemsstaterne nægter speditøren, transportøren mv. fradrag for importmoms opstået som følge af fejl i forbindelse med anvendelse af toldprocedurer, f.eks. forsendelsesproceduren, men det er samtidig i praksis anerkendt, at importmomsen i stedet kan neutraliseres ved at momsen viderefaktureres som et udlæg til vareejer, som herefter er berettiget til at fradrage importmomsen via dennes ordinære momsangivelse. Denne løsningsmodel forudsætter imidlertid en samarbejdsvillig vareejer, som er momsregistreret i det land, hvor toldskylden er opstået.

Det kan derfor være relevant at undersøge alternative løsningsmodeller med henblik på at afværge momskravet, og her kan en EU Domstolsafgørelse fra 2016 måske komme til hjælp.

EU Domstolen har i den konkrete sag taget stilling til berettigelsen af et importmomskrav opstået som følge af manglende afslutning af et forsendelsesdokument, hvor den manglende afslutning skyldes at transportøren glemte at frembyde varerne på bestemmelsestoldstedet inden varerne fysisk blev udført af fællesskabets toldområde.

EU Domstolen fastslår i denne sag, at selvom der er opstået toldskyld i henhold til bestemmelserne i toldkodeks, så kan der i en sådan situation ikke anses at være grundlag for at opkræve importmoms, idet varerne ikke er genstand for ”indførsel”, hvilket er den udløsende faktor for momskravet. Begrundelsen for at varerne ikke kan anses for at være genstand for indførsel er, at varerne reelt fortsat var underlagt forsendelsesproceduren, da de fysisk blev udført af fællesskabet toldområde.

Det er også værd at notere sig, at der i hovedsagen som ligger til grund for EU Domstolens afgørelse ikke forelå tilstrækkelig dokumentation til, at forsendelsesproceduren kunne afsluttes ved alternativ dokumentation, hvorfor EU Domstolen således indirekte har taget stilling til at bevisbedømmelsen af, hvorvidt det kan anses for at være dokumenteret at varerne er genudført lempeligere end ved afslutning med alternativ dokumentation.

Afsluttende bemærkninger

Der består således nu mange forskellige muligheder for at afværge henholdsvis told- og importmomskrav når der sker fejl i forbindelse med anvendelse af en toldprocedure.

Jeg bemærker for en god ordens skyld, at mulighederne ikke er overordnet beskrevet i vores fokusartikler, hvorfor vi opfordrer jer til at tage kontakt til os for nærmere råd og vejledning med henblik på at afværge potentielle efteropkrævninger fra SKAT.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L) - 31. januar 2018