ANVENDELSE AF TOLDLEMPELSESORDNINGER
NÅR TOLDSKYLDEN OPSTÅR SOM FØLGE AF FEJL
Husk at gøre brug af bestemmelserne i den nye EUTK som giver mulighed for, at der kan anvendes toldlempelsesordninger, præferenceoprindelse, toldsuspensionsordninger, end-use, aktiv og passiv forædling, returvarer, landbrugsvarer med henblik på at afværge eller reducere toldbelastningen for varer uanset om toldskylden i den konkrete situation, er opstået som følge af fejl f.eks. manglende afslutning af en forsendelse.
I henhold til de hidtil gældende bestemmelser kunne debitor ikke gøre brug af toldlempelsesordningerne, hvis toldskylden var opstået som følge af ”åbenbar forsømmelse”, hvilket stort set altid var tilfældet, når en professionel speditør begik fejl ved anvendelsen af almindelige toldprocedurer, f.eks. manglende afslutning, manglende frembydelse mv. Det var således generelt ikke muligt at få nedsat toldbelastningen, såfremt man havde begået fejl.
Bestemmelserne i den nye EUTK er derimod formuleret således, at toldmyndighederne nu ikke længere kan afvise anvendelse af toldlempelsesordninger som følge af åbenbar forsømmelighed, men derimod alene kan afvise anvendelse af toldlempelsesordningerne, hvis debitor ”har gjort forsøg på at begå urigtigheder”, hvilket overordnet set betyder, at debitor har gjort forsøg på at ”snyde”. Der er således nu generelt set mulighed for at anvende toldlempelsesordningerne i samme omfang, som hvis varerne var angivet til import forskriftmæssigt.
En række sager har nu imidlertid vist, at medlemslandenes toldmyndigheder administrerer lempelsesordningerne forskelligt, idet de respektive myndigheders fortolkning af bestemmelsernes rækkevidde ikke nødvendigvis er de samme.
Konkret har der været sager, hvor bl.a. de svenske toldmyndigheder har afvist anvendelse af end-use lempelsesordningen for flyreservedele, hvor toldlempelsen er direkte lovhjemlet i den kombinerede nomenklatur, ligesom de svenske myndigheder i en anden sag afviser, at varer fra Tyrkiet ledsaget af A.TR. certifikater ikke skal belastes med den tariferingsmæssige toldsats, men derimod alene skal belastes med unionstoldsatsen på 0 pct., uanset om toldskylden er opstået som følge af fejl.
De danske toldmyndigheder har derimod tilkendegivet, at de ovenfor nævnte situationer er omfattet af bestemmelserne, som berettiger debitor til anvendelse af lempelsesordningerne, uanset toldskylden er opstået som følge af fejl. Jeg deler klart de danske toldmyndigheders fortolkning af bestemmelserne, idet hjemmelsgrundlaget efter min opfattelse er på plads. Det er således også min forventning, at de svenske myndigheder bliver nødt til at ændre deres noget restriktive fortolkning af bestemmelserne. Det er derfor også min opfordring, at man altid bør udfordre myndighederne, hvis man oplever, at de anlægger en indskrænkende fortolkning af bestemmelserne vedrørende anvendelse af toldlempelsesordninger i fejlsituationer.
Vær også opmærksom på, at bestemmelserne i den nye EUTK også er nye for toldmyndighedernes sagsbehandlere, hvorfor man ikke nødvendigvis kan forvente, at de ex officio tager stilling til anvendelse af forskellige lempelses- og godtgørelsesmuligheder. Husk derfor altid selv at forholde jer til om der består mulighed for at afværge et potentielt krav!
Det er i den forbindelse også vigtigt, at gøre sig bevidst om, at administration, fortolkning og rækkevidden af bestemmelserne i den nye toldkodeks i høj grad vil blive fastlagt gennem praksis i de kommende år. Det er derfor helt afgørende, at erhvervslivet ikke blot godtager SKATs umiddelbare forslag, men altid forholder sig hertil med en vis portion skepsis.