IMPORTMOMS

Adskillelse af toldskyldens opståen og pligten til at betale importmoms

 

Vi har i tidligere fokusartikler kigget på den aktuelle udvikling i praksis for adskillelse af toldskyldens opståen og pligten til at betale importmoms. Læs mere om den EU Domstolens udvikling af praksis i vores tidligere fokusartikel.


Problemet opstår, når toldskylden opstår som følge af fejl i forbindelse med toldformaliteter eller anvendelse af toldprocedurer, f.eks. manglende afslutning af forsendelsesproceduren, idet der i sådanne situationer opstår toldskyld jf. artikel 79, og som udgangspunkt følgelig også opstår pligt til at betale importmoms. Er transportøren eller speditøren ansvarlig for forsendelsen vil denne tilsvarende være debitor for toldskylden. Told og importmoms opkræves således som udgangspunkt hos transportøren selv om denne ikke har fradrag for importmomsen.


Flere medlemslande, herunder Danmark og Tyskland anerkender dog, at importmomsen i sådanne situationer kan viderefaktureres til den reelle vareejer, men dette kræver, at vareejer er momsregistreret i det land, hvor kravet er opstået, ligesom det kræver, at vareejer er indstillet på at medvirke til en sådan løsning, hvilket han principielt ikke er forpligtet til. Enkelte medlemslande, herunder Sverige har imidlertid i de seneste år ændret praksis i forhold til denne løsning, og anerkender således ikke længere, at den reelle varemodtager kan opnå fradrag for den viderefakturerede importmoms. Der er derfor tale om en problemstilling med store økonomiske konsekvenser for transport og speditionsbranchen.


Nu har den svenske Højeste Forvaltningsdomstol i sag HFD 6670-19 tiltrådt vores fortolkning af EU Domstolens praksis, og fastslår således, at Tullverket er uberettiget til at opkræve importmoms hos transportøren, hvis varen leveres til en svensk registreret virksomhed, som har påtaget sig ansvaret for at betale importmoms af varen, idet man først anser varen for at være overgået til forbrug ved levering af varen til varemodtager.


Højeste forvaltningsdomstolens afgørelse er en underkendelse af de svenske myndigheders forvaltning af bestemmelserne vedrørende opkrævning af importmoms i forbindelse med fejl ved anvendelse af toldprocedurer, herunder særligt forsendelsesproceduren. Det er derfor nu med udgangspunkt i Højeste forvaltningsdomstolens dom igen muligt at afværge betaling af krav på importmoms opstået i Sverige.


Højeste Forvaltningens Domstolen stadfæster tillige de tidligere svenske ankeinstansers og øvrige medlemsstaters bedømmelse af, at transportøren i denne type sager er berettiget til præferencetoldbehandling, desuagtet af præferencedokumentationen ikke er udstedt til transportøren med til varemodtager.


Højeste Forvaltningsdomstolens dom er et betydeligt skridt i den rigtige retning i forhold til, at momssystemets neutralitetsprincip igen respekteres, også i sager hvor forpligtelsen til at betale importmoms opstår som følge af fejl i forbindelse med anvendelse af toldprocedurer.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 31. oktober 2021