TARIFERING

Procedure og retssikkerhed i tariferingssager

Tarifering er en vanskelig disciplin for erhvervslivet men bestemt også for Toldstyrelsen. Vi sætter i nærværende artikel fokus på nogle af de processuelle udfordringer, som virksomheden kan blive mødt af i forbindelse med en kontrolsag, når der stilles spørgsmålstegn ved virksomhedens tarifering.

Det følger af de almindelige tariferingsbestemmelser samt EU Domstolens faste praksis, at enhver vare skal tariferes ud fra varens objektive egenskaber og karakteristika, således som de er beskrevet i positionsteksten samt afsnit- og kapitelbestemmelserne. Det lyder forholdsvis tilforladeligt, men i mange situationer er det en vanskelig opgave at bestemme den enkelte vares tarifering. Læs eventuelt vores tidligere fokusartikler vedrørende den praktiske tilgang til tarifering af virksomhedens varer, som kan læses her, her og her.

Straks-afgørelser skal ikke begrundes og mindsker retssikkerheden

I langt de fleste kontrolsager er det i første omgang en medarbejder fra kontrolenheden, der tager stilling til, om Toldstyrelsen er enig i den af virksomheden angivne tarifering. Medarbejderen har ingen særlige kvalifikationer i forhold til tarifering af varer. Kontrolmedarbejderen vil typisk anmode virksomheden om at acceptere en straks-afgørelse, hvorved virksomheder erklærer sig enig i Toldstyrelsens ændring af varekoden, for således at kunne få frigivet varerne straks. Kontrolmedarbejderen skal i dette tilfælde ikke komme med nærmere begrundelse for den foreslåede ændring af varekoden.

Hvis man ikke er enig i Toldstyrelsens ændring af varekoden, er det vigtigt, at man ikke accepterer straks-afgørelsen. Virksomheden bør i stedet meddele Toldstyrelsen, at man ikke er enig i afgørelsen, og i stedet ønsker at modtage forslag til afgørelse med begrundelse for ændring, og samtidig ønsker at stille sikkerhed for toldskylden. Dette sikrer, at virksomheden kan få frigivet varerne straks, men samtidig får lejlighed til at fremsætte indsigelser mod Toldstyrelsens ændringsforslag, inden der træffes endelig afgørelse i sagen.

Hvis man blot accepterer straks-afgørelsen, kan man fortsat påklage afgørelsen til Landsskatteretten, men aktuelt har Landsskatteretten en sagsbehandlingstid på ca. 4 år, hvorfor man i denne situation vil stå med et uafklaret tariferingsspørgsmål over en årrække, hvilket kan være yderst problematisk, hvis der er forskel på toldsatsen for de varekoder der er i spil, idet toldsatsen naturligt vil have betydning for virksomhedens prisfastsættelse af varerne.

Hvis man imidlertid er kommet til, at acceptere en straks-afgørelse for at få frigivet varerne, så kan man med de rette argumenter få genoptaget sagen ved at indgive ansøgning om toldgodtgørelse for derved at få forsøge at komme i dialog med Toldstyrelsen om tarifering af varen og derved opnå en hurtigere afklaring af sagen. Alternativt kan man angive den næstkommende forsendelse under den oprindeligt angivne varekode, som man selv vurdere er korrekt, for herved at udløse en ny kontrolsag hvor man kan erklære sig uenig og dermed modtage begrundet forslag til afgørelse.

Kontrolmedarbejderen som tariferingsekspert

Typisk vil kontrolmedarbejderen fortsat være sagsbehandler på sagen, selvom virksomheden har tilkendegivet, at man er uenig i den foreslåede ændring af varekoden. Dette selvom kontrolmedarbejderen ikke har særlige kvalifikationer i forhold til tarifering, og derfor ikke kan forventes at have kendskab til de relevante forklarende bemærkninger, retspraksis, tariferingsafgørelser, forordninger, udtalelser mv., hvilket i sagens natur er problematisk i forhold til kvaliteten af afgørelserne.

Når virksomheden indgiver bemærkninger til det modtagne forslag til afgørelse, hvorved der redegøres for, at det fremsendte forslag ikke er korrekt, kan sagsbehandleren frit vælge, i hvilket omfang man vil forholde sig til virksomhedens bemærkninger.

Sagsbehandleren kan på et hvilket som helst tidspunkt konsultere sine kolleger i tariferingscenteret med henblik på at få afklaret varens korrekte tarifering. Det er som udgangspunkt altid positivt, at der inddrages medarbejdere med tariferingstekniske kompetencer, men korrekt tarifering afgøres ofte ud fra helt små afgørende detaljer, og ofte vil det være sagsbehandleren, som ikke har kendskab til tarifering, der udvælger og fremlægger sagen og varens karakteristika for medarbejderen i tariferingscenteret, hvilket reelt kan føre til forkerte afgørelser. Virksomheden har ikke ret til at få indblik i sagsbehandlerens drøftelser med tariferingscenteret, og tillades kun sjældent direkte dialog med tariferingscenteret.

Tilsvarende kan Toldstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen vælge at konsultere de øvrige medlemslande vedrørende tariferingen af den pågældende vare via netværket CIRCABE, hvor medlemslandene uformelt kan stille spørgsmål vedrørende konkrete tariferingsmæssige problemstillinger. Alternativt kan Toldstyrelsen også rette henvendelse til kommissionens tariferingsudvalg eller tariferingsudvalget sekretariat med henblik på at afklare tariferingen af den relevante varer. Tilsvarende er det i disse situationer egenhændigt Toldstyrelsen, der formulerer henvendelserne til henholdsvis de øvrige medlemslande, tariferingsudvalg mv., hvilket betyder at Toldstyrelsen med deres formulering af spørgsmålet, som kan påvirke svaret. Virksomhedens synspunkter bliver således ikke taget med i betragtning, når øvrige medlemslandes toldmyndigheder, tariferingsudvalg mv., skal tage stilling til tariferingsspørgsmålet.

Jeg har været involveret i en række tariferingssager, hvor vi efterfølgende har anmodet om aktindsigt i Toldstyrelsens kommunikation med øvrige medlemslande og kommissionens tariferingsudvalg, hvor udtalelser fra enkelt medarbejdere eller enkelte medlemsstater i den endelig afgørelse i tariferingssagen er blevet lagt til grund for afgørelsen, men hvor det så ved gennemgang af materialet modtaget efter anmodning om aktindsigt viser sig, at det måske kun har været én medlemsstat, der var enig i Toldstyrelsens tarifering, mens andre var enige med virksomheden, eller at der slet ikke er modtaget konkrete svar på den relevante problemstillingen.

Sagsbehandleren kan på et hvilket som helst tidspunkt, efter der er udsendt forslag til afgørelse, og virksomheden således har haft forslaget i høring træffe endelig afgørelse i sagen og således blot henvise virksomheden til at indgive klage til Landsskatteretten, hvis man er uenig i tariferingen. Virksomheden vil herefter, mens klagesagen pågår, være overladt i uvished om varens tarifering i op mod forventeligt 4 år.

Det er derfor ofte en meget ulige kamp, som virksomhederne oplever i forhold til at få medhold i tariferingssager, hvor man desværre lidt for ofte får indtrykket af, at det er vigtigere for sagsbehandleren at vinde sagen, og sikre efteropkrævning, end at varen tariferes korrekt.

Det giver anledning til bekymring for retssikkerheden i tariferingssager.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 30. april 2021