RETSSIKKERHED, OFFICIALPRINCIPPET OG UHENSIGTSMÆSSIG RÅDGIVNING

Landsskatteretten har i j.nr. 14-3828463 stadfæstet SKATs afgørelse om at efteropkræve importmoms på DKK. 288.199 hos en transportør som følge af manglende angivelse af varerne ved ankomst til EU fra Norge. Sagen er præget af dårlig rådgivning og sagsbehandling fra både Toldstyrelsen og Landsskatteretten, hvilket ultimativt betyder at transportøren kommer til at betale de DKK 288.199, selvom at kravet kunne have været afværget helt.

Sagens faktiske forhold er, at en transportør havde påtaget sig at transportere varer fra sælger i Norge til varemodtager i Belgien, som havde videresolgt varerne til en køber i Angola. Varerne blev derfor straks ved ankomst til Belgien afskibet og udført til Angola.

Den oprindelige hensigt med varerne var derfor, at varerne aldrig skulle have været angivet til fri omsætning i EU, men at de derimod skulle have været underlagt proceduren for ekstern forsendelse under transporten i EU. Grundet kommunikationsfejl mellem de involverede parter blev forsendelsesproduceren imidlertid aldrig opstartet. De danske myndigheder fastslog derfor, at varerne var unddraget toldtilsyn og der på det grundlag opstod toldskyld. Toldsatsen var på 0%, hvorfor de danske myndigheder alene opkrævede importmoms.

I henhold til bestemmelserne i den gamle EF Toldkodeks som fandt anvendelse på tidspunktet for transportens udførelse, da er det korrekt, at der formelt set er opstået toldskyld, selvom varerne efterfølgende er udført fra toldunionen. Det er derimod mere tvivlsomt, om det er korrekt, at transportøren blev opkrævet importmoms.

Formalitetsmangler og importmoms

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at SKAT i deres afgørelse alene havde henvist til hjemmelgrundlaget for toldskyldens opståen, og således havde glemt at henvise til det relevante hjemmelsgrundlag for opkrævning af importmomsen.

Manglende henvisning til de relevante retsregler vil som udgangspunkt medføre, at afgørelsen hjemvises til fornyet behandling med henblik på berigtigelse af fejlen, hvorved Toldstyrelsen skal redegøre for hjemmelsgrundlaget, hvorefter Landsskatteretten kan efterprøve rigtigheden af afgørelsen, hvis klager fortsat efter berigtigelsen ikke er enig i Toldstyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten vurderer dog i den konkrete sag, at den manglende henvisning til hjemmelsgrundlaget ikke kan anses for at være en så væsentlig mangel, at det kan føre til ugyldighed eller hjemvisning, hvilket begrundes med, at der i den konkrete sag består en betydelig parallelitet mellem reglerne der begrunder toldskyldens opståen og reglerne der begrunder forpligtelsen til at betale importmoms ved indførsel af varer, hvorfor det må anses for at være tilstrækkeligt, at Toldstyrelsen har henvist til toldreglerne, og at den manglende henvisning til hjemmelsgrundlaget for momskravet derfor ikke kan anses for at udgøre en væsentlig mangel.

Rigtigheden af Landsskatterettens vurdering og særligt begrundelsen for vurderingen er yderst tvivlsom, idet den helt åbenlyst tager udgangspunkt i myndighedernes hidtidige opfattelse af, at told og importmoms altid opstår på samme tid og sted, hvilket EU-Domstolen gennem en årrække flere gange har fastslået ikke er tilfældet. Læs mere om udviklingen i EU-Domstolens praksis vedrørende adskillelse af toldskyldens opståen og pligten til at betale importmoms i vores tidligere fokusartikel.

EU-Domstolen har gennem praksis fastslået, at der altid skal ske en særskilt vurdering af toldkravet og pligten til at betale importmoms, idet det ikke som antaget af de danske myndigheder er givet, at varerne anses for at være indgået i fællesskabets økonomiske kredsløb på samme tid og sted som toldskyldens opståen, hvis det kan dokumenteres, at varerne fysisk er transporteret til en varemodtager i et andet medlemsland uden at være omfattet af en toldprocedure, eller hvis varerne er genudført til tredjeland.

I nærværende sag er der enighed om, at varerne er leveret til en varemodtager i Belgien, ligesom der er enighed om, at varerne i direkte forlængelse heraf er genudført til tredjeland. Der er derfor meget der tyder på, at pligten til at betale importmoms ikke indtræder i Danmark, således som fastslået i afgørelsen.

Jeg har ikke tilstrækkelige oplysninger vedrørende de faktiske forhold i den konkrete sag til at vurdere, hvorvidt importmomskravet retmæssigt er opstået i Belgien, eller om der måske slet ikke er opstået en forpligtelse til at betale importmomsen, men det problematiske ved afgørelse er, at hverken SKAT eller Landsskatteretten har foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt opkrævningen af importmoms overhovedet er berettiget, men har alene henholdt sig til den gamle praksis, hvorefter importmomsen altid følger toldkravet. En praksis som EU-Domstolen har underkendt.

Toldstyrelsen og Landsskatteretten er i deres sagsbehandling underlagt officialprincippet, hvilket betyder, at de har ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst før der træffes afgørelse i sagen, således der altid træffes afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag - både retligt og faktisk. Henholdsvis Toldstyrelsen og Landsskatteretten burde derfor af egen drift have foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt pligten til at betale importmoms reelt er opstået i Danmark, også selvom at virksomhedens repræsentant ikke har henvist til den relevante EU-Domstols praksis.

Desværre skyldes myndighedernes og klageinstansens manglende vurdering af importmomskravet formentlig manglende kendskab til, at EU-Domstolen har underkendt myndighedernes hidtidige praksis, selvom det nu er mere end 1 år siden.

Set fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det dybt bekymrende, at hverken Toldstyrelsen eller Landsskatteretten varetager deres forpligtelser i henhold til officialprincippet med større omhu, ligesom at det generelt er bekymrende, at Landsskatteretten ikke har større indblik i gældende EU-Domstolspraksis, idet det jo netop er Landsskatterettens funktion at efterprøve Toldstyrelsens afgørelser, og sikre, at Toldstyrelsen overholder gældende lovgivning og praksis.

---

Hverken Toldstyrelsen eller Skattestyrelsen har endnu officielt forholdt sig til EU-Domstolens underkendelse af den hidtidige praksis, hvorved importmomsen altid blot følger toldskyldens opståen.

Aktuelt forsøger vi derfor ved indgivelse af genoptagelsesanmodning i en konkret sag at fremtvinge myndighedernes stillingtagen til problemstillingen, som forhåbentlig også vil resultere i et styresignal, hvorved Toldstyrelsen og Skattestyrelsen officielt ændrer deres praksis på området.

Den praktiske løsning

Selvom det set fra et juridisk og retssikkerhedsmæssigt synspunkt er problematisk, at importmomskravet ikke vurderes på et korrekt grundlag, så havde den praktiske løsning af sagen været, at transportøren havde viderefaktureret importmomskravet som et udlæg til den norske sælger, som efter det oplyste var momsregistreret i Danmark.

Sagen kunne på den måde have været afklaret uden omkostninger for de involverede parter, hvorved også klageprocessen samt omkostninger og ressourcer forbundet hermed havde været overflødige.

Virksomhedens repræsentant har tilsyneladende misforstået praksis vedrørende anvendelse af udlægsreglerne, som finder anvendelse i de situationer, hvor transportøren opkræves importmoms som følge af fejl i toldbehandlingen, idet bestemmelserne om udlægsreglerne tilsyneladende påberåbes, som et argument for at importmomsen ikke opkræves hos transportøren, men derimod direkte hos den norske sælger som var ejer af varerne under transporten.

Toldstyrelsen afviser helt korrekt, at praksis vedrørende udlægsreglerne indebærer, at SKAT undlader at opkræve importmomsen, men Toldstyrelsen undlader samtidig at gøre det tilstrækkeligt klart for transportøren og dennes repræsentant, at man konkret opfylder betingelserne for at kunne viderefakturere importmomskravet som et udlæg, og herved neutralisere det efteropkrævede importmomsbeløb.

Afrunding

Nærværende sag er desværre et uheldigt eksempel på, hvor vigtigt det er, at man som virksomhed trods officialprincippet selv søger for at påberåbe relevant lovgrundlag og praksis, idet man ikke kan forudsætte, at sagsbehandleren hverken hos Toldstyrelsen eller Skatteankestyrelsen er opdateret på de relevante bestemmelser og praksis. Det er svært ikke at sidde tilbage med en følelse af, at retssikkerheden på toldområdet er noget udfordret.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 31. juli 2020