VARER STJÅLET UNDER TOLDOPLAGSPROCEDUREN
BEVILLINGSHAVERENS ANSVAR
Vi ser i nærværende artikel nærmere på en ny dom C-655/18, hvor EU-Domstolen afgiver fortolkningsbidrag i forhold til begrebet bortskaffelse af varer og proportionalitetsprincippets begrænsning af økonomiske sanktioner som følge af at varer unddrages fra toldtilsyn.
I forbindelse med transport af varer angivet til opbevaring på toldoplag, drevet af en speditør, Schenker, i Bulgarien, som havde bevilling til offentligt toldoplag, blev varerne stjålet under transport til toldoplaget.
Der er ingen tvivl om, at Schenker som bevillingshaver hæfter for told og importafgifter af de stjålne varer, jf. EUTK artikel 79, idet varerne var angivet og frigivet til toldoplagsproceduren.
Sagen angår således ikke spørgsmålet om betaling af told og importafgifter af de stjålne varer, men derimod i hvilket omfang Schenker på objektgrundlag som bevillingshaver og dermed ansvarlig for proceduren kan sanktioneres for, at de stjålne varer er unddraget toldtilsyn.
EU-Domstolen fastslår indledningsvist, at tyveriet af varerne medfører, at varerne er unddraget fra toldtilsyn, hvilket udgør en overtrædelse af toldlovgivningen, og at så længe der ikke er gennemført EU-retlig harmonisering for sådanne overtrædelser, så tilkommer det medlemsstaterne at træffe bestemmelse om de sanktioner, som de finder passende, med henblik på at sikre overholdelse af unionens toldregler.
Det følger af de nationale Bulgarske regler at sådanne overtrædelser af toldlovgivningen sanktioneres med en finansiel sanktion på mellem 100 pct. og 200 pct. af varernes toldværdi. I Danmark ville en tilsvarende overtrædelse af toldlovgivningen typisk ikke blive økonomisk sanktioneret, idet debitor har været uden skyld i overtrædelsen.
Videre følger det af national Bulgarsk lovgivning, at bevillingshaveren i tilfælde af at varer henført under toldoplagsproceduren unddrages fra toldtilsyn - ud over en finansiel sanktion - tillige er forpligtet til at betale et beløb svarende til varernes værdi.
De Bulgarske myndigheder begrunder denne opkrævning med, at denne del af betalingen ikke skal anses som en sanktion, men derimod som en foranstaltning omfattet af EUTK artikel 198, stk. 1, litra a), hvorefter toldmyndighederne træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder konfiskering, salg eller tilintetgørelse, for »at bortskaffe varer«, der er unddraget toldtilsyn. Da opregningen af foranstaltninger omhandlet i artikel 198, stk. 1, litra a) ikke er udtømmende, anser de bulgarske toldmyndighederne denne betaling af værdien af de pågældende varer for at udgøre »en måde at bortskaffe [dem] på«, svarende til en konfiskation af disse varer til fordel for staten.
EU-Domstolen afviser at betaling af varernes værdi kan sidestilles med bortskaffelse af varerne, jf. EUTK artikel 198, stk. 1, litra a, og anser således også denne betaling som en sanktion for overtrædelse af toldlovgivningen.
EU-Domstolen fastslår i forlængelse heraf, at medlemsstaternes sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I det foreliggende tilfælde finder EU-Domstolen ikke, at en sanktion svarende til værdien af de varer der er unddraget toldtilsyn ved tyveri er forholdsmæssig, idet det efter EU-Domstolens vurdering går ud over grænserne for, hvad der er nødvendigt for navnlig at sikre at varer under toldoplagsproceduren ikke unddrages toldtilsyn.
Det foreliggende tilfælde synes en forpligtelse til at betale et beløb svarende til værdien af de varer, som er blevet unddraget toldtilsyn ikke at være forholdsmæssig, hvilket gælder uanset den omstændighed, at denne sanktion føjes til den sanktion, som er omhandlet i toldlovens artikel 234a, stk. 1. En sanktion, der beløber sig til et sådant beløb, går nemlig ud over grænserne for, hvad der er nødvendigt for navnlig at sikre, at varer under toldoplagsproceduren ikke unddrages toldtilsyn.
EU-Domstolen finder således meget rimeligt, at EUTK artikel 42, stk. 1 er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken indehaveren af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer, i tilfælde af unddragelse fra toldtilsyn af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, ud over en finansiel sanktion er forpligtet til at betale et beløb svarende til disse varers værdi.
---
Nærværende sag er et rigtig godt eksempel på, at der er akut behov for en harmonisering af EU-medlemslandenes sanktioner for overtrædelse af toldlovgivningen.
Samtidig viser dommen, at selvom det EU-retslige proportionalitetsprincip sætter en øvre grænse for sådanne sanktioner, så bliver denne grænse - set med danske øjne – sat meget højt.
I en situation som den der er genstand for nærværende sag, hvor varerne bliver stjålet under transporten, og der i øvrigt ikke er fremlagt oplysning om, at bevillingshaver skulle have handlet uagtsomt, så forekommer det som en ganske betydelig sanktion at blive pålagt betaling af mellem 100 pct. og 200 pct. af varernes toldværdi.
De fleste andre medlemslande sanktionerer sådanne overtrædelser med en sanktion på størrelsesegne på ca. 20 pct. af det unddragne told- og afgiftsbeløb.
Sagen er således en god reminder om, at man altid bør foretage en kvalificeret og dybdegående undersøgelse af de relevante bestemmelser, herunder også sanktionsbestemmelserne, førend man træffer beslutning om at opstarte toldmæssige aktiviteter i andre EU-medlemslande.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 31. marts 2020