UDSTEDELSE MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT
Toldstyrelsen har en meget restriktiv praksis i forhold til udstedelse af bevilling til særlige procedurer, hvor det tilsyneladende endnu ikke er slået fuldt ud igennem, at det i henhold til bestemmelserne i den nye EU Toldkodeks ikke længere er et kriterium, hvorvidt ansøgeren har gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed. Vi ser i nærværende artikel nærmere på ændringerne i bestemmelserne for at opnå bevilling med tilbagevirkende kraft.
Det er med undtagelse af proceduren for toldoplag muligt, at opnå bevilling til en særlig procedure med tilbagevirkende kraft, dvs. der kan opnås bevilling med tilbagevirkende kraft for aktiv og passivforædling, midlertidig import end-use, jf. EUTK artikel 211, stk. 2.
Det er som udgangspunkt ikke en forudsætning, at de varer der vil blive omfattet af en sådan bevilling, er til disposition for toldmyndighedernes kontrol på tidspunktet hvor ansøgningen antages.
En bevilling der udstedes med tilbagevirkende kraft, kan imidlertid, jf. DF artikel 172 tidligst få virkning fra et af følgende tidspunkter:
Den dato, hvor ansøgningen er antaget
Under ekstraordinære omstændigheder kan bevillingen udstedes med virkning i op til et år før den dato, hvor ansøgningen blev antaget
Ved fornyelse af en bevilling til samme slags transaktion og varer kan bevillingen udstedes med tilbagevirkende kraft fra udløbsdatoen for den oprindelige bevilling. Ansøgningen om fornyelse skal dog være indgivet inden for tre år fra udløbsdatoen for den oprindelige bevilling.
For at opnå en bevilling med tilbagevirkende kraft skal ansøger ud over de almindelige krav til en bevillingsansøger opfylde følgende betingelser:
Der skal eksistere et bevisligt økonomisk behov, dvs. man skal kunne opnå en besparelse ved at opnå bevilling
Ansøgningen må ikke være forbundet med forsøg på at begå urigtigheder
Ansøgerens regnskaber eller tilsvarende optegnelser kan påvise at
alle krav til den ansøgte procedure er opfyldt,
varerne kan identificeres for den pågældende periode, i det omfang en identificering er relevant, og
det er muligt at føre kontrol med proceduren på grundlag af disse regnskaber/optegnelser
Ansøgeren må ikke have fået tildelt en bevilling med tilbagevirkende kraft inden for tre år fra den dato, hvor ansøgningen blev antaget.
Når ovenstående betingelser er opfyldt, bør toldmyndighederne som udgangspunkt aktivt imødekomme ansøgning om udstedelse af bevilling med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet.
Hvis ansøgeren har behov for, at bevilling udstedes med en gyldighedsdato der ligger før datoen for myndighedernes antagelse af ansøgningen, skal der som angivet ovenfor være tale om ekstraordinære omstændigheder, hvilket f.eks. kan være, at man har importeret en vare til nedsat præferencetoldsats til forarbejdning i EU med henblik på re-eksport til tredjeland, hvor det ved efterfølgende kontrol viser sig, at varen alligevel ikke opfyldte betingelserne for præferencetoldbehandling, eller situationer hvor virksomheden grundet uforudsete forhold har fået ændret afsætningsmulighederne for den pågældende vare i EU.
Begrebet ”ekstraordinære omstændigheder” er tilsvarende begrebsanvendelsen i gennemførelsesbestemmelserne til den tidligere gældende toldkodeks nr. (EF) 2913/92, men grundet en oversættelsesfejl i den danske sprogversion af den delegerende forordning til den nye EU Toldkodeks nr. (EU) 952/2013, så var formuleringen fejlagtigt angivet som ”særlige omstændigheder”. Denne oversættelsesfejl er nu blevet tilrettet i den seneste offentliggjorte konsoliderede udgave af den delegerende forordning (EU) nr. 2446/2015 af 2. september 2018, hvorefter begrebet igen i overensstemmelse med de øvrige sprogversioner af forordningen af angivet til ”ekstraordinære omstændigheder”.
Desværre har vi imidlertid haft et par sager her det seneste halve år, hvor toldstyrelsen har argumenteret for at begrebsændringen fra ”særlige omstændigheder” til ”ekstraordinære omstændigheder” skal anses som en skærpelse af kravene til at opnå bevilling med tilbagevirkende kraft fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for myndighedernes antagelse af ansøgningen. En sådan fortolkning og argumentationsrække bør imidlertid klart afvises, idet der som beskrevet ikke er tale om en tilsigtet ændring i begrebsanvendelsen, men at der blot har været tale om en simpel oversættelsesfejl.
Praksis fra gennemførelsesbestemmelserne til den tidligere gældende toldkodeks i forhold til hvad der må anses for at udgøre ekstraordinære omstændigheder, er således stadig gældende, idet der i EUTK og DF ikke er foretaget materielle ændringer for så vidt angår anvendelsen af begrebet ekstraordinære omstændigheder.
Den eneste materielle ændring i bestemmelserne omkring kriterierne for at opnå bevilling med tilbagevirkende kraft er derimod, at toldmyndighederne ikke længere skal foretage en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, hvilket er er kriterie, som tidligere har dannet grundlag for afvisning af rigtig mange ansøgninger om udstedelse af bevilling med tilbagevirkende kraft, idet åbenbar forsømmelighed i henhold til praksis stiller store krav til virksomhedens kendskab til bestemmelserne og virksomhedens generelle agtpågivenhed.
Kriteriet hvorefter virksomheden ikke må anses for at have handlet åbenbart forsømmeligt, er i den nye EU Toldkodeks erstattet af en betingelse om, at virksomheden ikke må have gjort forsøg på at begå urigtigheder, hvilket reelt betyder, at virksomheden ikke må have gjort forsøg på at begå strafbare forhold, hvilket er et langt lempeligere vilkår.
Betingelserne for at opnå bevilling med tilbagevirkende kraft fra et tidspunkt som ligger forud for myndighedernes antagelse af ansøgningen, er således med den nye toldkodeks blevet lempet, men det er desværre ikke det, som vi oplever i praksis, hvor vi flere gange har oplevet at myndighederne på ukorrekt lovgrundlag hævder, at kravene er skærpet.
Jeg opfordrer derfor til, at man er særligt opmærksom på begrundelsen, hvis man modtager forslag til afgørelse om afvisning af ansøgninger om udstedelse af bevilling med tilbagevirkende kraft. Det er vigtigt, at alle bidrager til, at praksis bliver korrekt tilrettet i forhold til de lempelser, der findes i den nye toldkodeks.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 29. april 2019