TOLDVÆRDI

Sondringen mellem indkøbsprovision og mæglerhonorar

Toldstyrelsen har intensiveret kontrolindsatsen. Vi oplever, at der generelt er stort fokus på virksomhedernes opgørelse af toldværdien, særligt i forhold til relevante tillæg og fradrag når toldværdien opgøres i henhold til transaktionsværdimetoden. Vi ser her nærmere på sondringen mellem indkøbsprovision, som ikke skal medregnes i toldværdien, og mæglerhonor og provision til andre mellemhandlere som skal indregnes i toldværdien, idet vi i flere konkrete sager har erfaret, at Toldstyrelsen ikke selv har helt styr på denne sondring.

Udgangspunktet for opgørelse af toldværdien er transaktionsværdimetoden, hvilken tager udgangspunkt i fakturaværdien med henholdsvis tillæg og fradrag af en række nærmere definerede omkostningselementer, herunder

  • Provision og mæglerhonorar, beholdere, emballage mv., varer og tjenesteydelser leveret af køber, royalties og licenser, knowhow, provenu ved videresalg, transport- og leverings- og forsikringsomkostninger som skal indregnes i toldværdien

  • Indkøbsprovision, markedsføringsomkostninger, omkostninger til ombygnings- og installationsarbejder mv., omkostninger til retten til at reproducere eller videresælge de importerede varer, renter og transport, leverings- og forsikringsomkostninger påløbet i EU, som ikke skal indregnes i toldværdien.

Det følger af EUTK artikel 71, at omkostninger som afholdes af køber (importøren) til ”provisioner og mæglerhonorarer, dog ikke indkøbsprovision”, skal medregnes i toldværdien.

Det afgørende er således at få afklaret hvad der falder ind under betegnelsen indkøbsprovisioner, idet alle øvrige provisioner og honorarer til mæglere, mellemmænd mv., skal indregnes i toldværdien.

Indkøbsprovision er i toldkodeksen defineret således:

”Indkøbsprovision”: et beløb, som en importør betaler til en agent for at repræsentere sig ved indkøb af de varer, der skal værdiansættes”

Toldstyrelsen har i konkrete sager varslet efteropkrævning af indkøbsprovision, som importøren har betalt til en af ham antaget indkøbsagent i tilfælde, hvor indkøbsagenten overfor tredjelandsleverandøren handlede i eget navn, idet toldstyrelsen var af den opfattelse, at agenten i dette tilfælde ikke repræsenterede importøren, således som omtalt i ovenstående definition.

Denne fortolkning er imidlertid ikke i overensstemmelse med hverken retningslinjerne i kommissionens toldværdikompendium eller EU-Domstolens praksis. 

Som det også fremgår af den juridiske vejledning, er indkøbsprovision et beløb, som en importør betaler sin agent, for at lade sig repræsentere ved indkøb af de varer, der skal værdiansættes. En sådan funktion ses ofte ved indkøb af varer, hvor en vis udvælgelse eller kvalitetsbedømmelse er nødvendig. 

Sådanne agenter benævntes ofte kontraktagenter eller indkøbsagenter. De benyttes især i forbindelse med handel med lande i Østen. En kontraktagent arbejder som regel for flere købere. Agentens opgave består i at finde leverandører, at videresende tilbud til køberne, og hvis det kommer til en handel at overvåge produktionen og leveringen af varerne. 

Normalt fastlægger en skriftlig aftale pligter og rettigheder for henholdsvis importøren og agenten. For sine tjenesteydelser modtager agenten en indkøbsprovision af køberen. 

Ofte udsteder kontraktagenten en faktura til køberen, hvor prisen der er betalt, eller skal betales til producenten/leverandøren fremgår, og hvor indkøbsprovisionen er faktureret særskilt. 

Det er vigtigt, at forholdet mellem importør og agent kan dokumenteres, så det kan konstateres, at agenten handler på importørens vegne og ikke som mellemhandler. Det er derimod ikke som antaget af Toldstyrelsen, afgørende hvorvidt indkøbsagenten handler i eget navn eller i importørens navn. Faktisk har kommissionen i toldværdikompendiet specifikt angivet, at indkøbsagenten kan handle i eget navn og i importørens navn. Tilsvarende har EU-Domstolen i bl.a. sag C-299/90 fastslået, at indkøbsprovision som køber betaler til en af ham antaget agent, ikke skal medregnes i toldværdien, selvom indkøbsagenten handler i eget navn, selv ikke hvis importøren i forbindelse med fortoldningen angiver agenten som sælger. 

Det fremgår således af praksis og vejledningsmateriale, at det afgørende kriterium for hvorvidt der er tale om mæglerhonorar eller indkøbsprovision, ikke som antaget af Toldstyrelsen er hvorvidt indkøbsagenten handler i eget eller købers navn.

Det afgørende kriterium er derimod, hvem der har antaget agenten.

Hvis køber selv har antaget agenten til at varetage sine interesser i forbindelse med købet, er der tale om indkøbsprovision, som ikke skal medregnes i toldværdien.

Hvis agenten derimod er antaget af leverandøren, eller fungerer som uafhængig mellemmand, så vil provision ikke kunne betegnes som indkøbsprovision og skal derfor medregnes i toldværdien.

---

Husk altid at kontrollere validiteten af oplysninger, hjemmelsgrundlag og den fortolkning, som Toldstyrelsen lægger til grund for eventuelle efteropkrævninger i kontrolsager.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 28. februar 2021