TOLDVÆRDI
Fradrag for transportomkostninger når varen transporteres ad søvejen
Det følger af EUTK artikel 71, stk. 1, litra e), henholdsvis EUTK artikel 72, litra a), at transportomkostninger der vedrører transporten efter indførslen i EU's toldområde, ikke indgår i beregningen af toldværdien, men en uensartet praksis hos Toldstyrelsen har givet anledning til tvivl om, fra hvilken havn der kan fratrækkes transportomkostninger, når varen transporteres af søvejen.
Vi konkretiserer efter mange opfordringer i nærværende artikel grundlaget for at fratrække transportomkostninger allerede fra skibets første anløbshavn, uanset om de konkrete varer der skal værdiansættes først losses i en efterfølgende havn.
Det fremgår direkte af toldværdibestemmelserne, at der alene skal medregnes transportomkostninger indtil det sted, hvor varerne indføres i EU.
Det fremgår videre af GF artikel 137, stk. 1, litra a) at det sted, hvor varerne anses for at være ført ind i Unionens toldområde for varer der transporteres ad søvejen, er ”den havn, som varerne ankommer til først i Unionens toldområde”, men hvornår anses varerne så for at være ankommet til en havn?
Toldstyrelsen har som beskrevet i vores fokusartikel af 31. maj 2019 i flere kontrolsager givet udtryk for, at Styrelsen har den holdning, at varen først anses for at være ankommet til en havn, hvis varen losses eller omlades i den pågældende havn. Styrelsen anser således ikke varerne for at være ankommet til havnen, hvis de blot forbliver ombord på skibet.
En sådan fortolkning synes imidlertid ikke i overensstemmelse med bestemmelsernes ordlyd, idet der i GF artikel 137, stk. 1, litra a) ikke fremgår krav om hverken omladning eller losning men alene om ankomst.
Den juridiske argumentation for at Indførselstoldstedet i henhold til DF artikel 137, stk. 1, litra a) er første anløbshavn og ikke lossehavnen, er således, at der forud for skibets anløb i ankomsthavnen indgives summarisk indgangsangivelsen samt ankomstdeklaration og ankomstmeddelelse, hvor de pågældende varer er omfattet, selvom de ikke skal losses i ankomsthavnen.
Varerne må således i toldmæssig forstand anses for at være ankommet til havnen i første ankomsthavn, selvom skibet efter losning af andre varer medtager varerne til anden lossehavn længere inde i EU.
Denne praksis og fortolkning bekræftes bl.a. også af de svenske toldmyndigheders juridiske vejledning, hvoraf det netop fremgår følgende:
”Platsen för införsel för varor som transporteras sjövägen är den hamn där varorna först ankommer till unionens tullområde.
Exempel: Ett företags varor ska fraktas med fartyget från USA till Göteborg. På sin väg till Göteborg har fartyget ankommit hamnen i Rotterdam. Varorna varken lossas eller omlastas i Rotterdam utan fortsätter att transporteras med samma fartyg till Göteborg. Införselplatsen i detta fall är hamnen i Rotterdam och det är transportkostnaden dit som ska räknas med i tullvärdet”
Vi har på nuværende tidspunkt kendskab til mindst én sag, hvor man har vundet frem med ovenstående argumentation, hvorfor andre importører ud fra ligebehandlingsprincippet tilsvarende bør kunne opnå forholdsmæssigt fradrag for transportomkostningerne, som vedrører transporter fra første anløbshavn til bestemmelsesstedet i EU.
Det er naturligvis en forudsætning, at transportomkostningerne kan dokumenteres, og så kan der selvfølgelig alene fratrækkes den forholdsmæssige andel af transportomkostningerne, som vedrører varerne der skal værdiansættes.
Vi står naturligvis til rådighed, såfremt I bliver mødt med udfordringer i forhold til ovenstående.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 2. december 2019