TOLDSTYRELSENS ATTESTERING AF EUR.1.CERTIFIKATER

Vi modtager fortsat mange henvendelse om uensartet praksis for toldstedernes attestering af EUR.1. certifikater. Vi vil derfor i forlængelse af vores tidligere fokusartikel af 31. juli 2019 vedrørende EUR.1 certifikater se nærmere på nogle af de udfordringer, man fortsat kan blive mødt med ved attestering af EUR.1. certifikater.

Hvad skal man dokumentere?

Flere virksomheder oplever, at man bliver mødt med et krav om, at eksportøren skal kunne dokumentere oprindelsen for samtlige materialer, der indgår i produktionen af færdigvaren, hvilket kan blive et temmelig omfattende dokumentationsarbejde, hvis produktet indeholder mange forskellige materialer, delkomponenter, råvarer mv. indkøbt fra forskellige leverandører.

Det følger af de generelle krav for udstedelse af oprindelsesbeviser, f.eks. PEM konventionens, tillæg I, artikel 16, stk. 3, at en eksportør, der anmoder om at få udstedt EUR.1. certifikat når som helst på toldmyndighedernes begæring skal fremlægge dokumentation for, at varerne har præferenceoprindelse.

Det lovbestemte krav er således, at man skal kunne dokumentere varens præferenceoprindelse i henhold til den relevante aftales procesliste og dermed ikke nødvendigvis oprindelsen for samtlige anvendte materialer.

Hvis eksportørens egen forarbejdning er tilstrækkelig til, at varen opnår præferenceoprindelse, f.eks., hvis forarbejdningskriteriet er, at varen skal skifte position, dvs. at der ikke anvendes materialer, som tariferes i samme position som færdigvaren, eller hvis eksportørens indkøb af et hovedkomponent i sig selv vil være tilstrækkelig til at opfylde forarbejdningskriteriet, f.eks. hvis forarbejdningskriteriet er, at værdien af anvendte materialer uden oprindelse i aftalelandet ikke må overstige 40 % af varens pris ab fabrik, så skal der altså kun fremlægges dokumentation for dette forhold og således ikke for øvrige materialers oprindelse.

Det er derfor vigtigt og relevant altid at undersøge forarbejdningskriteriet i proceslisten for den konkrete vare i den relevante præferenceaftale, som man ønsker dokumenteret, således man kan sikre sig, at man altid har tilstrækkelig relevant dokumentation, f.eks. leverandørerklæringer, procesbeskrivelser mv. til at kunne dokumentere varens præferenceoprindelse uden samtidig at bruge unødigt arbejde og administration på at skaffe yderligere erklæringer mv., end hvad der er nødvendigt.

Dokumentation for at eksport af varen er sikret?

Mange virksomheder oplever stadig problemer i forhold til, at Toldstyrelsen som udgangspunkt forlanger, at man kan oplyse MRN.nr. for eksportangivelse, førend de vil attestere EUR.1. certifikat.

I praksis er der imidlertid ikke altid oprettet eksportangivelse på tidspunktet for ansøgning om attestering af EUR.1. certifikat, hvorfor dette dokumentationskrav vil indebære tung og langsom håndtering af udførslen.

Der findes imidlertid heller ikke noget lovkrav om, at varen skal være henført under eksportproceduren, førend der kan attesteres EUR.1 certifikat. I henhold til f.eks. PEM-konventionen, tillæg I, artikel 16, stk. 9 fremgår det, at EUR.1 certifikatet udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, ”så snart udførslen faktisk har fundet sted, eller er sikret”.

Det lovbestemte kriterium er således, at eksporten af varerne skal sikres forinden, at der skal ske attestering af EUR.1 certifikatet, hvilket også fremgår at Toldstyrelsens nyhedsbrev af 28. august 2019, hvor man præciserer, at der kan fremlægges anden dokumentation for, at varen er bestemt til eksport.

Der består aktuelt meget uensartet praksis på de forskellige toldsteder i forhold til, hvilken dokumentation man finder tilstrækkelig for at dokumentere, at eksporten af varerne er sikret.

Mange eksportører og toldspeditører laver derfor særskilte aftaler med de relevante toldsteder i forhold til, hvilken dokumentation der kan fremlægges. Relevant dokumentation kan f.eks. være ordrebekræftelse, som bekræfter salget af varen til tredjeland, booking af transport, udførselsangivelse mv., som også bekræfter, at varen er bestemt til udførsel.

Hvis I således aktuelt står i en situation, hvor det er administrativt vanskeligt at oplyse MRN.nr. på tidspunktet for ansøgning om attestering af EUR.1. certifikat, så kan kravet altså imødekommes med anden dokumentation. Det er min anbefaling, at man selv tager stilling til, hvilken dokumentation der vil være let tilgængelig at fremskaffe, og vedlægger denne forinden. at man går i dialog med det relevante toldsted, idet det er langt det letteste at komme igennem med den dokumentation, som virksomheden har tilgængelig, hvis man selv tager initiativet på at sætte rammen.

---

Jeg håber, at ovenstående gennemgang i en vis udstrækning kan inspirere og hjælpe på vej i forhold til jeres dialog med toldmyndighederne i forbindelse med attestering af EUR.1. certifikater.

Husk der kan være forskellige særegne krav i de forskellige aftaler, men ovenstående er det generelle udgangspunkt i langt de fleste frihandelsaftaler. Vi følger naturligvis udviklingen, og hører gerne, hvis I fortsat oplever problemer med udstedelse, som i en vis grad også skyldes at myndighederne ønsker at udfase brugen af EUR.1. certifikater, således virksomhederne i stedet selv udsteder fakturaerklæringer, oprindelsesudtalelser mv.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 31. januar 2020