TARIFERING

Domstolens fortolkning af begrebet dele og tilbehør

Begrebet dele og tilbehør er ikke udtrykkeligt defineret i nomenklaturen, selvom begrebet anvendes i flere af nomenklaturens kapitler.  EU Domstolen har imidlertid i en efterhånden lang række tidligere sager afsagt præjudicielle afgørelser, som bidrager til fortolkning af begrebet ”dele og tilbehør”.

Udgangspunktet er, at et produkt for at kunne tariferes som en del af eller et tilbehør til en anden vare forudsætter, at delen eller tilbehøret kan udskiftes, og som gør varen egnet til at udføre et bestemt arbejde, eller øger dets anvendelsesmuligheder, eller videre sætter det i stand til at udføre et særligt arbejde i forbindelse med dets hovedfunktion (jf. i denne retning dom af 16.6.2011, Unomedical, C-152/10, EU:C:2011:402, præmis 29, og af 4.3.2015, Oliver Medical, C-547/13, EU:C:2015:139, præmis 69).

En importør af specialdesignet brystholdere til brug for patienter med brystproteser har imidlertid i en verserende sag udfordret denne begrebsdannelse af ”dele og tilbehør”. De i sagen omhandlede brystholdere skal bæres af kvinder, som har fået bortopereret det ene eller begge bryster, og er specielt designet til at holde silikonebrystproteser, og har lommer til højre og venstre til at holde proteserne godt på plads.

Spørgsmålet som EU Domstolen skulle tage stilling til var herefter, om brystholderne kan tariferes som et tilbehør til en brystprotese under position 9021, eller om de skal tariferes som almindelige brystholdere under position 6212.

EU kommissionens toldkodeksudvalg har, jf. (EU)2017/1167 tidligere taget stilling til at brystholderen ikke i tilstrækkelig grad adskiller sig fra almindelige brystholdere, og der således på importtidspunktet ikke er nogen tilstrækkelig klar indikation af varens endelige anvendelse til kosmetisk eller medicinsk formål til, at varen kan anses som et tilbehør til en brystprotese.

Importøren gjorde imidlertid gældende, at kommissionen havde overtrådt sin skønsmæssige beføjelse, idet man mente, at kommissionen ved forordning nr. 2017/1167 havde ændret indholdet og rækkevidden af varer tariferet under henholdsvis position 6212 og 9021, idet det fremgår af bestemmelserne i nomenklaturens kapitel 90, at ”dele og tilbehør, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til en bestemt maskine eller et bestemt instrument eller apparat eller til flere maskiner, instrumenter eller apparater henhørende under samme position i dette kapitel, tariferes i den samme position som de pågældende maskiner, instrumenter eller apparater.”

Argumentet var således, at brystholderne skulle tariferes som et tilbehør til en brystprotese under position 9021, idet brystholderen hovedsagelig skulle benyttes af patienter med brystprotese.

Domstolen fastslår imideltid klart, at det ikke er tilstrækkeligt, at varen udelukkende eller hovedsagelig skal anvendes i samspil med den pågældende vare, men at det i tillæg hertil - i overensstemmelse med hidtidig praksis - er en forudsætning, at tilbehøret sætter hovedproduktet i stand til at udføre et særligt arbejde i forbindelse med deres hovedfunktion eller udvider dens funktionsområde.

Domstolen angiver således i dommens præmis 53, at ”sådanne brystholdere gør nemlig ikke brystproteserne egnet til at udføre et bestemt arbejde, øger ikke deres anvendelsesmuligheder, og sætter dem heller ikke videre i stand til at udføre et særligt arbejde i forbindelse med deres hovedfunktion, for så vidt som de hverken føjer noget til denne funktion, eller forbedrer den ydelse, som er knyttet til disse. Selv om de således i overensstemmelse med det der er anført i forelæggelsesafgørelsen, ganske vist kan tjene til at holde brystproteserne på plads ved hjælp af åbningerne i siden, gør de det imidlertid ikke muligt for disse proteser at udfylde en anden funktion end den, som de er beregnet til, og som består i helt eller delvist at erstatte det bryst eller de bryster, der er blevet bortopereret.”

Domstolen fastholder således den temmelig restriktive praksis for fortolkning af dele og tilbehør, hvorved varens tiltænkte anvendelse ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at varen kan anses som en del eller et tilbehør, men i stedet skal tariferes med udgangspunkt i varens objektive karakter på importtidspunktet.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 30. december 2019