PRAKTISK HÅNDTERING AF TOLDKRAV

Hvilke forhold er relevante at forholde sig til?

Jeg har gennem årene udviklet en ”trin-guide”, som kan hjælpe på vej til, hvilke forhold der er relevante at forholde sig til, hvis man bliver mødt med et toldkrav.

Er der opstået toldskyld?

Er der opstået toldskyld i henhold til toldkodeks artikel 77, stk. 1, 78, stk. 1, eller 79, stk. 1? Hvis ikke, så er SKATs krav ikke berettiget. Disse tre bestemmelser udgør en udtømmende regulering af, hvornår der opstår toldskyld.

Er speditør, ordregiver eller udførende fragtfører rette debitor?

Det er som udgangspunkt altid uhensigtsmæssigt, at være den der bliver mødt med et krav fra SKAT, idet forsikringsdækningen ofte alene omfatter krav fra ordregiver og således ikke direkte krav fra SKAT.

Tilsvarende er det også altid mere hensigtsmæssigt, hvis ens samarbejdspartnere har initiativretten i forhold til et eventuelt efterspil i forhold til indbyrdes fordeling af kravet.

Tjek derfor altid om I er rette debitor for toldkravet, inden i går videre med sagen. Debitorbestemmelserne er udtømmende reguleret i toldkodeksens artikel 77, stk. 3, 78, stk. 3 og 79, stk. 3. Hvis I ikke er nævnt i personkredsen i disse bestemmelser, kan SKAT ikke rette kravet mod jer.

Er toldskylden opkrævet i det rigtige medlemsland?

Toldskylden opstår som udgangspunkt i det land, hvor varen befinder sig på tidspunktet for toldskyldens opståen, dvs. i det land, hvor der er sket en fejl i forbindelse med anvendelse af proceduren. Hvis det ikke kan dokumenteres, hvor toldskylden er opstået, vil toldskylden opstå i det land, hvor varen er blevet henført under proceduren.

Stedet for toldskyldens opstået kan få en afgørelse rolle i forhold til mulighederne for at neutralisere importmomsen, idet vareejer skal være momsregistreret i det pågældende land for at være berettiget til momsfradrag.

Kan der udøves regres – hvilken betydning bør det have for sagen?

Det er vigtigt, at inddrage de parter som man ønsker at holde ansvarlig i sagen på så tidligt et tidspunkt som muligt, både med henblik på at sikre at sagen ikke pludselig forældes, men bestemt også med henblik på at sikre, at man selv har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt på behørig vis.

Det er i forhold til tabsbegrænsningspligten vigtigt løbede at holde den man holder ansvarlig orienteret om sagen, og opfordre dem til at anvise, hvilke tiltag de ønsker iværksat med henblik på begrænsning af tabet.

Tilsvarende er det vigtigt, at anmode om udsættelse af eventuelle svarfrister overfor SKAT således den man holder ansvarlig, reelt har mulighed for at forholde sig til kravet inden udløb af sådanne frister.

I hvilke situationer kan toldkravet undgås, selvom der er sket formel fejl i forbindelse med proceduren?

I henhold til de tidligere gældende bestemmelser var der alene begrænset mulighed for at afværge krav, som opstået som følge af fejl, men den nye EU Toldkodeks åbner op for nye muligheder, hvis rækkevidde skal afklares gennem de næste års praksis.

De nye muligheder er dem vi på seminaret gennemgik under toldskyldens ophør.

Herudover er der også indført en ny bestemmelse i forhold til opgørelse af toldbeløbets størrelse, som gør, at det fremadrettet vil være muligt at benytte lempelsesordninger, f.eks. fortoldning til en lavere toldsats som følge af varens præferenceoprindelse, returvarer, varer henført under aktiv forædling el. lign., selvom toldskylden er opstået som følge af en fejl.

Alternativ afslutning af forsendelsesprocedurer

Hvis toldskylden er opstået som følge af manglende afslutning af en forsendelsesprocedure, er det ligesom tidligere muligt at få afsluttet proceduren ved fremlæggelse af alternativ bevis.

Alternativ bevis kan f.eks. bestå i et tolddokument udstedt af tredjeland, som dokumenterer at varerne er henført under en toldprocedure eller angivet til fri omsætning i det pågældende tredjeland.

Det fremgår af EU Kommissionens forsendelseshåndbog at et sådant dokument principielt kan være en dataudskrift fra det pågældende tredjelands toldsystem, men de danske toldmyndigheder holder i vid omfang fast i, at sådanne dokumenter skal attesteres og stemples at toldmyndighederne i det pågældende tredjeland, førend de kan lægges til grund for afslutning af en forsendelsesprocedure.

SKAT gør gældende, at de ikke ud fra en dataudskrift på behørig vis kan se varernes status i tredjelands toldsystem.

Dette er meget problematisk, idet mange tredjelande ikke længere tilbyder at attestere og stemple sådan dokumentation. Det kan i disse situationer være relevant at anmode ambassaden i tredjeland om assistance med henblik på at sikre tilstrækkelig dokumentation.

Hvilken betydning har varernes anvendelse, oprindelse og bestemmelsessted for toldkravets størrelse?

Varens bestemmelsessted har betydning i forhold til, om toldkravet alene er opstået som følge af fejl, eller om der uanset fejlen skulle have været betalt told af varerne.

Hvis varerne oprindeligt var tiltænkt angivet til fri omsætning i EU, så skulle varemodtager have betalt told og afgifter uanset fejlen, og kravet bør derfor videreføres til varemodtager.

Varernes anvendelse og oprindelse har betydning for den beløbsmæssige opgørelse af toldkravet, idet det ved indførelsen af den nye EU toldkodeks er indført en bestemmelse, som gør det muligt at anvende lempelsesordninger som følge af varens anvendelse og oprindelse mv., desuagtet at toldskylden er opstået som følge af fejl.

Forskellige forhold vedrørende importmoms

Se nærmere under punktet importmoms