PRÆFERENCETOLDBEHANDLING
Importørens ansvar og risiko ved anvendelse af præferencetoldbehandling
Vi har den seneste tid modtaget mange spørgsmål vedrørende ansvar og risiko ved anvendelse af præferencetoldbehandling, særligt med henvisning til anvendelse af frihandelsaftalen med UK har vi modtaget spørgsmål til ansvar og risiko med henvisning til, at det reelt ikke kræver særlig autorisation for UK-eksportører at udstede oprindelseserklæringer. Vi ser i nærværende artikel nærmere på ansvar og risiko ved udstedelse og anvendelse af præferencedokumentation.
Det fremgår af de enkelte aftaler, hvilken dokumentation der er påkrævet for, at varen kan opnå præferenceoprindelse. Overordnet set findes der følgende typer af oprindelsesdokumentation:
FORM A certifikater
Anvendes som oprindelsesdokumentation i henhold til GSP-ordningen, men de fysiske certifikater udfases og afløses af oprindelsesudtalelser udstedt af eksportører registreret i REX-systemet
Oprindelsesudtalelser, som forudsætter at eksportøren er registreret i REX-systemet.
Anvendes som oprindelsesdokumentation i henhold til GSP-ordningen, aftalen med OLT-landene, frihandelsaftalerne med henholdsvis Canada, Japan, Vietnam og UK.
Vær opmærksom på, at REX-systemet er et certificeringssystem udviklet af EU med henblik på certificering af EU-eksportører, som har behov for at udstede oprindelsesdokumentation. Videre har EU pålagt GSP-landene samt OLT-landene, at implementere REX-systemet til brug for certificering af disse landes eksportører, som ønsker at udstede oprindelsesudtalelser for varer bestemt til eksport til EU. Derimod er det i henhold til frihandelsaftalerne med Canada, Japan, Vietnam og UK ikke en forudsætning, at disse landes eksportører registreres i REX-systemet. Det følger således af de pågældende aftalelandes nationale bestemmelser, hvorvidt det kræver særlig registrering eller tilladelse at udstede oprindelsesudtalelser i henhold til de relevante frihandelsaftaler med EU. I UK har man foreløbig valgt, at det ikke kræver særskilt registrering at udstede oprindelsesudtalelser i henhold til frihandelsaftalen med EU, hvorfor alle UK-eksportører principielt er berettiget til, at udstede oprindelsesudtalelser for varer der eksporteres til EU.
EUR1.certifikater og EUR.MED.certifikater
Anvendes som oprindelsesdokumentation i henhold til de øvrige præferenceaftaler, som endnu ikke er omfattet af REX-systemet, herunder f.eks. EUR-MED.certifikaterne som anvendes i tilknytning til PEM-konventionen.
Toldstyrelsen bliver mere og mere restriktive i forhold til udstedelse af EUR.1.certifikater, som derfor i nogle tilfælde kan være en næsten umulig opgave. Der opfordres derfor til, at man i stedet så vidt muligt lader sig registrere som godkendt eksportør, og selv udsteder fakturaerklæringer.
Fakturaerklæringer, som forudsætter at eksportøren er autoriseret som godkendt eksportør i henhold til de relevante aftaler
Anvendes som oprindelsesdokumentation i henhold til de øvrige præferenceaftaler, som endnu ikke er omfattet af REX-systemet. Fakturaerklæringen er således et alternativ til EUR.1.certifikaterne.
Importers knowledge, kræver ingen registrering eller erklæring men forudsætter at importøren har viden om og kan dokumentere, hvordan varen har opnået oprindelse
Vi ser en tydelig udvikling i oprindelsesdokumentation i retning af, at de fysiske certifikater udgår, og erstattes af oprindelsesudtalelser og fakturaerklæringer.
GSP-ordningen samt den nyere generation af frihandelsaftaler, herunder frihandelsaftalerne med henholdsvis Japan, Canada, Vietnam og UK anvender REX-systemet, hvor der således reelt ikke er mulighed for at få udstedt fysiske certifikater som dokumentation for varernes oprindelse.
Den ældre generation af præferenceaftaler indeholder fortsat mulighed for anvendelse af EUR.1.certifikater, men toldmyndighederne er generelt blevet meget restriktive i deres tilgang til attestering af EUR.1.certifikater. Toldstyrelsen har angiveligt vedtaget interne retningslinjer, som bl.a. betyder, at eksportøren altid skal fremlægge fuld dokumentation for varens oprindelse, oplyse MRN.nr. eller anden dokumentation for at varen er bestemt til eksport, samt at eksportøren alene har et vindue på 1,5 time til at få attesteret EUR.1 certifikatet. Nogle toldekspeditioner forlanger endda frembydelse af varen, for at certifikatet kan attesteres. Myndighederne går således langt for at vanskeliggøre processen omkring attestering af EUR.1.certifikater, dette med henblik på at få virksomhederne til i stedet af lade sig registrere som godkendt eksportør og selv udstede fakturaerklæringer.
Ansvar og risiko ved den nye generation af oprindelsesdokumentation
Denne ændring i karakteren af oprindelsesdokumentation betyder generelt, at toldmyndighedernes forudgående kontrolfunktion i forhold til verificering af præferenceoprindelse i eksportlandet reelt forsvinder, hvilket alt andet lige vil medføre en øget risiko for importøren i importlandet.
Det følger af EUTK artikel 79, stk. 3, jf. artikel 15, stk. 2, at importøren er ansvarlig for rigtigheden af alle oplysninger og dokumenter, der angives til støtte for toldangivelsen, herunder også oprindelsesdokumentation. Det er således importøren der hæfter for efteropkrævning af tariferingsmæssig told, hvis det senere viser sig, at oprindelsesdokumentationen var udstedt på et fejlagtigt grundlag.
Importøren er i forholdet til Toldmyndighederne økonomisk ansvarlig for fejl i oprindelsesdokumentation udstedt af eksportøren, selvom det fremgår af de relevante bestemmelser i kommissionens forordning (EU) 2015/2447 samt de relevante præferenceaftaler, at eksportøren er ansvarlig for rigtigheden af fakturaerklæringer og oprindelsesudtaleler, og derfor når som helst skal kunne fremlægge dokumentation for varens præferenceoprindelse.
Eksportøren risikerer at få frataget retten til at udstede oprindelsesdokumentation samt eventuelt en administrativ bøde i henhold til nationale bestemmelser, hvis der udstedes ukorrekte oprindelsesudtalelser eller erklæringer.
Det er derfor også betryggende for importøren, at myndighederne i eksportlandet hidtil har foretaget en forudgående kontrol eller screening af eksportørens oprindelsesdokumentation i forbindelse med attestering af certifikater og i forbindelse med udstedelse af tilladelse til, at eksportøren som godkendt eksportør kan udstede fakturaerklæringer i henhold til en bestemt aftale.
En sådan forudgående kontrol eller screening af eksportørens dokumentation vedrørende varens præferenceoprindelse sker imidlertid ikke i forbindelse med, at eksportøren bliver registreret i REX-systemet, hvor man blot skal oplyse, hvilke varekategorier man ønsker at udstede oprindelsesudtalelser for, ligesom REX-registreringen ikke er knyttet op på en konkret aftale, men blot er generelt gældende for alle aftaler tilknyttet REX-systemet.
Værre endnu står det til - rent verifikationsmæssigt - i de aftalelande, hvor eksportøren slet ikke behøver at lade sig registrere for at være berettiget til at udstede oprindelsesudtalelser, f.eks. som det er tilfældet i frihandelsaftalen mellem EU og UK, hvor UK-eksportører blot angiver deres EORI.nr. i oprindelsesudtalelsen. EU-importøren har i disse tilfælde ingen sikkerhed for, at eksportøren overhovedet har forholdt sig til, hvad erklæringen betyder.
Afsluttende bemærkninger
Der er mange penge at spare ved at anvende EU´s præferenceaftaler, men det er samtidig vigtigt at gøre sig bevidst, at den nye generation af frihandelsaftaler hvor toldmyndighedernes forudgående verifikation eller screening af oprindelsesdokumentation reelt forsvinder, og stiller langt større krav til importøren i forhold til selv at sikre, at eksportørens oprindelsesudtalelser er udstedt på korrekt grundlag.
Det er derfor vigtigt, at man som importør altid konkret udbeder sig de nødvendige oplysninger fra leverandøren, med henblik på at sikre sig den bedst mulige dokumentation for, at varen rent faktisk har den erklærede oprindelse, eller i det mindste sikre sig, at eksportøren er bevidst om, hvad han erklærer sig om.
Hvis en efterfølgende kontrol viser, at varen slet ikke har den angivne præferenceoprindelse, vil myndighederne være forpligtede til at foretage efteropkrævning for en periode på 3 år tilbage i tiden, og den forventede besparelse kan således i værste fald vise sig at blive en betydelig efterregning.
Parternes indbyrdes aftalegrundlag er afgørende for, hvorvidt importøren kan rette krav mod eksportøren som følge af en ukorrekt erklæring.
---
Særligt i henhold til frihandelsaftalen mellem EU og UK har der i branchen været forlydender om, at en række toldagenter har givet udtryk for, at UK-eksportørerne blot kan sætte oprindelsesudtalelser på alle deres fakturaer og herved opnå toldfritagelse ved import til EU. Det kan man naturligvis ikke, idet det forudsætter at varen rent faktisk har oprindelse i UK. Som EU-importør bør man derfor altid selv verificere, hvorvidt varen reelt har præferenceoprindelse som angivet i erklæringen.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 31. januar 2021