PRÆFERENCEOPRINDELSE

Betydningen ved fejl i toldprocedurer

 

Vi ser i nærværende artikel nærmere på, hvad man kan gøre for at afværge, at toldkrav opstået som følge af fejl i forbindelse med forsendelse eller andre toldprocedurer bliver en økonomisk belastning for den ansvarlige speditør eller transportør. 

Det er for mange speditører en kendt situation, at en forsendelse ved en fejl ikke afsluttes forskriftsmæssigt, at varerne ikke frembydes forskriftsmæssigt for SKAT ved grænsepassage, eller at der sker fejl i forbindelse med fraførelse af varerne fra midlertidig opbevaring, toldoplag eller frihavn.

SKAT vil i sådanne situationer opkræve told og importmoms hos den, der formelt set er ansvarlig for toldproceduren, som i den konkrete situation ikke blev overholdt, hvilket betyder, at det i mange tilfælde er toldspeditøren, der som hovedforpligtet eller som bevillingshaver vil blive mødt med et krav fra SKAT. Selv en mindre fejl i forbindelse med en helt rutinemæssig forsendelse kan således få store økonomiske konsekvenser for speditøren.

Det er efterhånden almindeligt kendt, at importmomsen i sådanne sager kan forsøges neutraliseret via viderefakturering til varemodtager, men hvad stiller man op med toldbeløbet?

 

Hvis der er tale om præferenceberettigede varer

Hvis der er tale om præferenceberettigede varer, så skulle man jo tro, at man bare kan fremlægge præferencecertifikatet og således opnå reducering af toldbeløbet, men sådan er det desværre ikke bare lige.

I henhold til den tidligere gældende toldkodeks, rådets forordning (EF) 2913/92 var det imidlertid næsten umuligt at komme igennem med en påstand om, at man var berettiget til toldpræferencebehandling, i de situationer hvor toldskylden var opstået som følge af fejl, idet SKAT kan afvise præferencetoldbehandling, hvis toldskylden er opstået som følge af ”åbenbar forsømmelse” (uagtsomhed) fra debitors side. 

SKAT vil i langt de fleste tilfælde anse det for at være tale om ”åbenbar forsømmelse”, hvis en professionel speditør begår fejl ved anvendelse af almindelige toldprocedurer, f.eks. manglende afslutning, frembydelse el.lign. 

Bestemmelserne i den nye EUTK er imidlertid blevet ændret således, at SKAT nu ikke længere kan afvise præferencetoldbehandling som følge af ”åbenbar forsømmelighed”, men alene kan afvise præferencetoldbehandling, hvis der er tale om, at debitor “har gjort forsøg på at begå urigtigheder”, hvilket overordnet set betyder at man skal have gjort forsøg på at ”snyde”.  

Husk derfor fremadrettet, at holde fast i jeres ret til præferencetoldbehandling - også selvom toldskylden er opstået som følge af fejl i forbindelse med den relevante toldprocedure. 

 

Hvis der ikke er tale om præferenceberettigede varer

I denne situation er det afgørende, om varerne oprindeligt var tiltænkt, at skulle angives til fri omsætning i EU. Hvis dette er tilfældet, skal toldbeløbet blot viderefaktureres til importøren, idet han skulle have betalt toldbeløbet uanset den skete fejl. 

Hvis varerne ikke var tiltænkt angivet til fri omsætning, kan det være vanskeligt at afværge toldbeløbet med mindre, der er grundlag for toldgodtgørelse eller -fritagelse. 

Har du spørgsmål til artiklen, præferenceoprindelse eller behov for assistance i forbindelse med krav fra SKAT opstået som følge af formalitetsfejl står vi naturligvis altid til rådighed.