TOLDVÆRDI
OPGØRELSE AF TOLDVÆRDI MED UDGANGSPUNKT DEDUKTIVE METODE VED ANVENDELSE AF VÆRDIEN FOR LIGNENDE VARER
EU-Domstolen har i sag C-1/18 afgivet fortolkningsbidrag i forhold til opgørelse af toldværdien i henhold til den deduktive metode i henhold til den tidligere gældende toldkodeks artikel 30(2)(c). Opgørelse af toldværdien i henhold til den deduktive metode er altid en kompliceret sag, men nu har Domstolen altså ydet fortolkningsbidrag i forhold til, hvad der kan anses som ”lignende varer” samt i forhold til eventuel hensyntagen til fradrag for rabatter ved anvendelse af den deduktive metode.
Sagen vedrører en tvist mellem virksomheden Oribalt og de lettiske myndigheder. Oribalt indgik konsignationsaftale med det indiske selskab Ranbaxy Laboratories, i henhold til hvilken Ranbaxy udpegede Oribalt som eksklusiv leverandør af konsignationsoplagringsydelser i Letland, Litauen og Estland for generiske lægemidler indført af dette laboratorium.
Oribalt forpligtede sig til sikre tilstrækkelig varelagerplads og levering af ydelser til håndtering af ordrer fra Ranbaxy Laboratories’ kunder uden at erhverve ejerskabet til de omhandlede lægemidler. Roxyban gav samtidig Oribalt ansvaret for angivelse af varerne til overgang til fri omsætning. Oribalt angav ved toldangivelse af varerne, at være modtager og klarer.
Toldværdien af de omhandlede lægemidler blev af Oribalt opgjort i henhold til transaktionsværdimetoden, dvs. den pris der er, eller skal betales for varerne, men i den konkrete sag blev varerne reelt ikke solgt til Oribalt i forbindelse med importen, og transaktionsværdien blev i stedet rent praktisk fastsat på baggrund af proformafakturaer udarbejdet af Ranbaxy.
Ranbaxy havde beslutningskompetence i forhold til, hvem de indførte varer skulle sælges til, salgsvilkårene, varernes pris og eventuelle rabatter. I forbindelse med ordrernes gennemførelse udfyldte Oribalt fakturaerne med den salgspris, som Ranbaxy Laboratories havde fastsat.
Toldmyndighederne konstaterede ved efterkontrol, at toldværdien ikke var opgjort på korrekt grundlag, og gjorde således gældende, at toldværdien skulle opgøres i henhold til den deduktive metode, hvilket imidlertid gav anledning til en del tvivlsspørgsmål, som således blev forelagt EU-Domstolen.
”Lignende varer”
Det første spørgsmål som blev forelagt Domstolen angik hvilke faktorer, som skal tillægges betydning ved udvælgelse af lignende varer med henblik på fastlæggelse af toldværdien i henhold til de alternative metoder. Domstolen fastslår således, at den kompetente nationale toldmyndighed med henblik på identificering af »lignende varer« er forpligtet til at tage hensyn til samtlige relevante faktorer, såsom disse varers særlige sammensætning, deres substituerbarhed henset til deres virkning, og om de kan ombyttes i handelen, ved således at foretage en faktuel vurdering under hensyntagen til samtlige faktorer som kan påvirke de nævnte varers reelle økonomiske værdi, herunder den indførte vares og dens fabrikants markedsposition.
Præceptiv tidsbegrænsning på 90 dage
Det næste spørgsmål angik hvorvidt tidsbegrænsningen på 90 dage som referenceperiode for salg af varerne eller tilsvarende varer ved anvendelse af den deduktive metode, hvor toldværdien beregnes med udgangspunkt i den pris de importerede varer sælges til i EU, er en fleksibel ramme, eller om der er tale om en præceptiv frist.
Domstolen fastslår, at referenceperioden på 90 dage er en undtagelse fra udgangspunktet om, at toldværdien altid skal opgøres til den reelle økonomiske værdi på importtidspunktet, hvorfor tidsbegrænsningen udgør en præceptiv tidsbegrænsning, som ikke kan tillades overskredet.
Ved anvendelse af den deduktive metode kan der således alene tages udgangspunkt i enhedsprisen for en vare, som er solgt mindre end 90 dage efter import af de varer, der skal værdiansættes.
Fradrag for rabatter
Det sidste spørgsmål angik fradrag for rabatter ved anvendelse af den deduktive metode. Her fastslår Domstolen, at der ved anvendelse af deduktive metode hvorefter der tages udgangspunkt i enhedsprisen for den største samlede mængde af de indførte varer, ikke kan fradrages en rabat ydet for den konkrete forsendelse, idet der allerede er taget højde for eventuelle rabatter, henset til at enhedsprisen fastsættes ud fra prisen på den største samlede mængde af de indførte varer.
-
Domstolen afgiver i den omtalte sag nogle forholdsvis klare fortolkningsbidrag i forhold til tidsbegrænsningen på 90 dage samt i forhold til spørgsmålet om medregning af rabatter ved anvendelse af den deduktive metode.
Hvis din virksomhed således anvender en praksis, hvorefter toldværdien ansættes i henhold til den deduktive metode, dvs. en beregnet værdi ud fra videresalgsprisen i EU, så er det vigtigt, at man sikrer sig, at de ovenfor beskrevne retningslinjer er overholdt.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 30. juni 2019