NY DEFINITION AF EKSPORTØRBEGREBET I EUTK PR. 31. JULI 2018

Den 16. maj 2018 vedtog EU Kommissionen sammen med en række mindre ændringer tillige en ny definition af den nye EU Toldkodeks meget omdiskuterede eksportørbegreb. Den nye definition skal sikre større fleksibilitet for parterne, så de vil kunne aftale, hvem der skal angives som eksportør i toldmæssig henseende.

Eksportørbegrebet var i DF artikel 1, nr. 19) oprindeligt defineret som følger:

a) den i Unionens toldområde etablerede person, som på det tidspunkt, hvor angivelsen antages, er indehaver af kontrakten med modtageren i tredjelandet, og har beføjelse til at beslutte, at varerne skal bringes til et bestemmelsessted uden for Unionens toldområde

b) den privatperson, der medbringer varerne med henblik på eksport, hvis disse varer er indeholdt i vedkommendes personlige bagage

c) i andre tilfælde den i Unionens toldområde etablerede person, som har beføjelse til at beslutte, at varerne skal bringes til et bestemmelsessted uden for Unionens toldområde.

Den tidligere gældende definition var problematisk, for så vidt den som »eksportør« kun fastsætter én person, der skal opfylde tre kumulative krav: at være etableret i Unionens toldområde, at være indehaver af en kontrakt med en modtager i et tredjeland og at have beføjelse til at beslutte, at varerne skal bringes uden for Unionens toldområde.

Definitionen er således nu pr. 31. juli 2018 ændret til følgende:

a) en privatperson, der medbringer varer, som skal føres ud af Unionens toldområde, hvis disse varer er indeholdt i vedkommendes personlige bagage

b) i andre tilfælde, hvor litra a) ikke finder anvendelse:

i) en i Unionens toldområde etableret person, der har beføjelse til at beslutte, og har besluttet, at varerne skal føres ud af dette toldområde

ii) hvor nr. i) ikke finder anvendelse, enhver person der er etableret i Unionens toldområde, og som er part i den kontrakt, i henhold til hvilken varerne skal føres ud af dette toldområde.

Den nye definition af »eksportør« er derfor tiltænkt at være mindre restriktiv, og det er således søgt at begrænse betingelserne for at være eksportør til de essentielle krav vedrørende eksportproceduren; nemlig at eksportøren skal have beføjelse til at beslutte, at varerne skal føres ud af Unionens toldområde, og eksportøren skal være etableret i Unionens toldområde.

Kun i tilfælde hvor forretningspartnerne ikke er enige om, hvem der kan fungere som eksportør, eller hvor den pågældende person ikke er etableret i Unionens toldområde, bestemmes eksportøren ved toldlovgivningen.

Den ændrede formulering af eksportørbegrebet har været lang tid undervejs, og er fortsat meget omdiskuteret, idet det fortsat er uklart, om den nye definition reelt løser de praktiske udfordringer i forhold til eksportørbegrebet.

Som det fremgår af kommissionens opdaterede vejledningsdokument, så skal der kontraktmæssigt aftales, og udpeges en i Unionen etableret eksportør, selvom tredjelandskøberen har overtaget ansvar og ejendomsret over varerne, mens de fortsat befinder sig i Unionen. Tredjelandsvirksomheden skal i dette tilfælde aftale med f.eks. transportøren, speditøren el.lign., at denne skal angives som eksportør, hvilket fortsat giver anledning til en vis bekymring i branchen, idet det er eksportøren, som er ansvarlig for, at alle eksporttilladelse f.eks. i forbindelse med dual-use eksportkontrol mv. er ansøgt korrekt.

Videre kan den nye formulering give anledning til forskellige momsmæssige problemstillinger, idet der ikke længere nødvendigvis er sammenfald mellem eksportøren i toldmæssig henseende og den person, som er berettiget til momsfritagelse som følge af eksport af varerne.

Vi følger udviklingen af, hvordan myndighederne i praksis vil administrere den ændrede definition, men vores umiddelbare forventning er dog, at de danske myndigheders praktiske håndtering vil forblive mere eller mindre uændret.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 16. august 2018