HÆFTER SPEDITØREN FOR IMPORTMOMS?

Når speditøren bliver mødt med krav fra SKAT

 

EU Domstolen fastslog tilbage i sommeren 2015 i sag C-187/14, at det er berettiget, når medlemsstaterne nægter speditøren ret til fradrag for importmoms opkrævet som følge af manglende overholdelse af en given toldprocedure, f.eks. manglende afslutning af en forsendelse. Spørgsmålet om hvorvidt speditøren overhovedet hæfter for importmomsen, har i perioden herefter fået en del mere opmærksomhed, idet spørgsmålet om fradragsret jo reelt er irrelevant, såfremt speditøren ikke hæfter for importmomsen. EU Domstolen har nu endelig truffet afgørelse i sag C-226/14, hvor EU Domstolen netop var blevet forelagt præcis dette spørgsmål.

Det er for mange speditører en kendt situation, at en forsendelse ved en fejl ikke afsluttes forskriftsmæssigt, at varerne ikke frembydes forskriftsmæssigt for SKAT ved grænsepassage, eller at der sker fejl i forbindelse med fraførelse af varerne fra midlertidig opbevaring, toldoplag eller frihavn.

SKAT vil i sådanne situationer opkræve told og importmoms hos den, der formelt set er ansvarlig for toldproceduren, som i den konkrete situation ikke blev overholdt, hvilket betyder, at det i mange tilfælde er toldspeditøren, der som hovedforpligtet eller som bevillingshaver vil blive mødt med et krav fra SKAT. Selv en mindre fejl i forbindelse med en helt rutinemæssig forsendelse kan således få store økonomiske konsekvenser for speditøren.

Spørgsmålet om speditørens ret til fradrag for importmoms opkrævet som følge af manglende overholdelse af en given toldprocedure blev endeligt afklaret i sommeren 2015 ved EU Domstolens afgørelse i sag C-187/14, hvor domstolen kort og kontant fastslog, at det er i overensstemmelse med momssystemdirektivet at medlemslandene nægter fradrag for importmoms opkrævet hos en transportør, som hverken er importør eller ejer af varerne.

 

EU Domstolens stillingtagen

Spørgsmålet om hvorvidt speditøren overhovedet hæfter for importmomsen er ligeledes blevet forelagt for EU Domstolen, som herefter forventedes at træffe endelig afgørelse herom. Sådan blev det bare ikke.

Spørgsmålet om speditørens hæftelse blev forelagt for EU Domstolen under den tyske sag C-226/14, hvor Domstolen den 2. Juni 2016 har truffet endelig afgørelse.

Domstolen konkluderede i den konkrete sag, at der trods toldskyldens opstående som følge af formalitetsfejl i den konkrete sag ikke skal betales moms af varer, som er genudført som ikke-fællesskabsvarer, idet der i en sådan situation ikke har fundet nogen reel indførsel sted.

Domstolen fandt det således ufornødent, at besvare spørgsmål om hvem der hæftede for importmomsen, henset til at Domstolen netop havde konkluderet, at der ikke skulle betales importmoms af varerne.

EU Domstolen har således endnu ikke lagt endeligt låg på diskussionen om, hvorvidt speditøren hæfter for importmoms opstået som følge af manglende overholdelse af en given toldproceduren, men der er dog alligevel en række forhold, som understøtter SKATs praksis.

Generaladvokaten, som har udarbejdet udkast til afgørelse i førnævnte sag C-226/14, har i hans forslag til afgørelse givet udtryk for, at han finder, at det implicit fremgår at EU Domstolen afgørelse i sag C-187/14, at det står medlemsstaterne frit for at udpege transportøren som betalingspligtig uanset, at transportøren ikke er berettiget til momsfradrag. Generaladvokaten finder således ikke, at der er noget i fællesskabsretten, der hindrer medlemslandene i at udpege transportøren som den person, der hæfter for importmomsen i disse tilfælde.

Videre har det danske retssystem tillige - omend kun indirekte - givet udtryk for, at SKATs praksis har den fornødne hjemmel. Dette fremgår af Østre Landsrets forelæggelseskendelse SKM2014.278.ØLR, hvor Landsretten netop har afvist en forelæggelse for EU Domstolen af spørgsmålet om EU-lovmedholdeligheden af hæftelsesbestemmelserne i toldlovens § 39. Landsretten har dermed lagt til grund, at bestemmelsen har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 201 og 202, og finder således at hjemmelsgrundlaget og SKATs fortolkninger heraf, er tilstrækkelig klart.

Det er med udgangspunkt i ovennævnte forhold min vurdering, at branchen desværre må forberede sig på, at der ikke foreløbig er udsigt til en ændring af den eksisterende praksis omkring speditørens hæftelse i sådanne situationer. 

 

Hvis man bliver mødt med krav fra SKAT? 

Hvis man som speditør bliver mødt med krav om betaling af told og importmoms fra SKAT som følge af manglende afslutning af et forsendelsesdokument eller manglende overholdelse af øvrige toldprocedurer, bør man først og frem- mest undersøge mulighederne for alternativ afslutning samt mulighederne for eventuel toldfritagelse, hvorved SKAT potentielt vil frafalde kravet. Se bl.a. nærmere om de ændrede toldgodtgørelsesmuligheder som følge af de nye bestemmelser i EU Toldkodeks.

Hvis ovennævnte af forskellige årsager ikke er en mulighed, bør det forsøges at neutralisere importmomsen ved, at viderefakturere momsen som et udlæg til varemodtager/afsender, som herefter vil være berettiget til at fradrage importmomsen via sit momsregnskab.

Vær også opmærksom på, at hvis speditøren ikke tager initiativ til at få SKAT til at frafalde kravet, og medvirker til at afklare mulighederne for neutralisering af importmomsen, så vil der - afhængig af sagens konkrete forhold - bestå̊ en risiko for, at den udførende fragtfører kan afvise kravet med henvisning til, at speditøren ikke har forsøgt at begrænse tabet.

Det er derfor vigtigt, at der på forhånd etableres faste forretningsgange for, hvordan speditionsvirksomheden håndterer denne type sager, således man altid sikrer sig korrekt og effektiv håndtering af sagen.

Har du spørgsmål til artiklen om speditørens hæftelse for importmoms, eller er I blevet mødt af et krav fra SKAT, står vi naturligvis altid til rådighed.