GODKENDT MODTAGERADRESSE SKAL OMFATTES AF MIO-BEVILLING

Vi har den seneste tid modtaget en del henvendelse fra speditører, som bliver mødt med krav om, at adresser omfattet af tilladelse som godkendt modtager tillige skal omfattes af en bevilling til midlertidigt oplag (MIO). Vi har undersøgt nærmere, og skal i det følgende forsøge at kaste lidt lys over problemstillingen og årsagen til SKATs praksisændring.

SKAT har ændret praksis således, at man ikke længere kan få godkendt en adresse som godkendt modtageradresse med mindre, at samme adresse tillige er godkendt som lagerfacilitet for midlertidig opbevaring, uanset om det er i den godkendte modtagers bevilling eller i tredjeparts bevilling.

Praksisændringen skyldes de skærpede krav til sikkerhedsstillelse, og Toldforvaltningen oplyser således at det sker med henblik på at bringe praksis i overensstemmelse med kommissionens holdning, som fremgår af forsendelseshåndbogen, afsnit 3.4.3.   

I forsendelseshåndbogen beskriver kommissionen to situationer:

1. En situation hvor varer kan opbevares i op til 1 døgn uden, at der kræves en bevilling til midlertidigt oplag, og
2. en situation hvor varer opbevares i mere end 1 døgn, hvor der kræves bevilling til midlertidigt oplag

I den situation hvor varerne opbevares i mindre end ét døgn, og der således ikke stilles krav om bevilling til midlertidigt oplag, er det imidlertid et krav, at der stilles sikkerhed for potentiel toldskyld. Dette kan man aktuelt ikke håndtere i Danmark, hvorfor man med henvisning til bestemmelserne omkring manglende IT-understøttelse i stedet vælger at stille det som en betingelse, at den godkendte modtageradresse altid skal være omfattet af en bevilling til midlertidig opbevaring.

Vi har svært ved at finde de helt rigtige og saglige argumenter for, at SKATs krav er retsstridig, idet de generelt har ret vide beføjelser til at sikre bestemmelserne omkring sikkerhedsstillelse overholdes, og generelt har meget vide muligheder i overgangsperioden, så længe man mangler korrekt IT-understøttelse. Konklusionen bliver derfor, at virksomheder der hidtil har haft ”fremmede” adresser optaget som godkendte modtageradresser i deres bevilling som godkendt modtager, fremadrettet er nødt til at acceptere kravet om at disse adresser tillige optages i virksomhedens bevilling til midlertidigt opbevaring - også selvom varerne altid angives til ekspresfortoldning, og således ikke skal angives til midlertidigt opbevaring.

Hvis speditøren således efter en risikoafvejning ikke ønsker, at lade kundernes modtageradresse registrere i speditørens bevilling til midlertidigt opbevaring, må speditøren i stedet fremadrettet blive nødt til at få forsendelsen lukket hos SKAT på bestemmelsestoldstedet.

Afslutningsvis skal vi dog bemærke, at SKAT overfor os har oplyst, at man arbejder på en mere fleksibel løsning, men aktuelt er ovenstående SKATs holdning og praksis. Vi følger selvfølgelig udviklingen.

Publiceret 1. juni 2018