FRISTGENNEMBRUD I TARIFERINGSSAGER
For hvilken periode kan man blive efteropkrævet tariferingsmæssig told som følge af fejltarifering?
Toldmyndigheder er som udgangspunkt forpligtet til at efteropkræve tariferingsmæssig told i en periode på 3 år, hvis det viser sig, at virksomheden har betalt for lidt som følge af f.eks. tariferingsfejl. Hvis fejlen imidlertid kunne give anledning til strafforfølgning jf. nationale straffebestemmelser, så kan myndighederne efteropkræve told i en periode på op til 10 år.
Ny afgørelse fra Landsskatteretten skaber tvivl om, hvornår der for så vidt angår fejltarifering må anses at være tale om forhold som kan give anledning til retsforfølgning.
Det følger af Toldkodeksens artikel 221, stk. 3, at der som udgangspunkt ikke kan ske underretning af debitor om toldskyld efter udløbet af en frist på 3 år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.
Som undtagelse hertil fremgår det af Toldkodeksens artikel 221, stk. 4, at underretning af debitor dog kan ske efter udløbet af fristen på 3 år, hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt hvor den blev begået kunne give anledning til retsforfølgning.
Straffebestemmelserne reguleres af national lovgivning, og det er således de nationale bestemmelser der fastlægger, hvornår en handling kan give anledning til retsforfølgning.
I Danmark er dette forhold reguleret af Toldlovens § 76, som har følgende ordlyd:
”Med bøde straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt, groft uagtsomt eller i gentagne tilfælde inden for 2 år over for told- og skatteforvaltningen til brug i toldforhold […]”.
Som udgangspunkt vil det alene være tariferingsfejl opstået med forsæt eller grov uagtsomhed, der vil kunne give anledning til efteropkrævning i en periode ud over den ordinære frist på 3 år, men formulering i toldlovens § 76, hvorefter gentagne ukorrekte angivelser tillige kan give anledning til retsforfølgning, giver principielt hjemmelsgrundlag for, at myndighederne kan foretage efteropkrævning ud over den 3 årige forældelsesfrist, idet det er yderst sjældent, at importøren alene angiver varerne forkert én gang over en periode på 2 år, henset til at fejltariferingen ofte skyldes, at importøren er af den overbevisning, at den angivne varekode er korrekt.
Toldstyrelsen har i en længere årrække haft fast praksis for, at der alene kan ske efteropkrævning som følge af fejltarifering ud over en periode på 3 år, hvis der er tale om fejl opstået med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Simple tariferingsfejl har således i henhold til Toldstyrelsens faste praksis ikke givet anledning til fristgennembrud.
Denne praksis har Toldstyrelsen senest bekræftet ved en ikke offentliggjort afgørelse af 20. september 2019, hvorved Toldstyrelsen angiver følgende:
”Selskabets og deres repræsentant har i deres bemærkninger anmodet Toldstyrelsens om en bekræftelse af, at gentagne tariferingsfejl der som følge af simpel uagtsomhed, ikke efter praksis udgør grov uagtsomhed og derfor ikke giver anledning til strafforfølgning, alene som følge af, at fejlen er gentaget.
Hertil skal Toldstyrelsen henvise til Den Juridiske Vejlednings afsnit A.A.8.5 omkring ”Særlige frister for told”, hvoraf følgende fremgår:
” Fristen er 3 år regnet fra toldskyldens opståen. Se EUTK art 103, stk.1.
Fristen er dog 10 år regnet fra toldskyldens opståen, hvis toldskylden er opstået på grund af en strafbar handling. Se EUTK art 103, stk. 2 og TDL § 30 b (indført ved Lov nr. 322 af 5. april 2016). I Danmark er en strafbar handling, hvis tilregnelsen er mindst groft uagtsomt. Se A.C.3.2.4.”
Den Juridiske Vejledning afspejler Skatteforvaltningens praksis, og derfor kan Toldstyrelsen svare bekræftende på selskabet og deres repræsentants spørgsmål om, at nuværende praksis i toldfristgennembrudssager ikke omfatter gennemførelse af fristgennembrud for fejl opstået som følge af simpel uagtsomhed.”
Toldstyrelsen frafalder således på det grundlag i den konkrete sag efteropkrævning af tariferingsmæssig told i perioden ud over 3 år for de tilfælde, hvor virksomhedens fejltarifering alene anses som simpel uagtsom, mens man fastholder efteropkrævning i perioden ud over 3 år for de tilfælde af fejltarifering, hvor man anser virksomheden for at have handlet groft uagtsom, som følge at forskellige forhold som understøtter, at virksomheden burde have vidst, at den angivne varekode ikke var korrekt.
---
En ny afgørelse fra Landsskatteretten af 30. september 2019 har nu imidlertid skabt en vis bekymring i branchen, for hvorvidt ovenstående fortsat er udtryk for Toldstyrelsens faste praksis, idet Landsskatteretten i sag j.nr. 17-0584605 stadfæster Toldstyrelsen afgørelse, hvorved der er sket efteropkrævning som følge af tariferingsfejl ud over en periode på 3 år.
Toldstyrelsen angiver i den pågældende sag som begrundelse for fristgennembruddet, at:
”Virksomheden har i perioden fra den 12. april 2012 til den 17. oktober 2014 foretaget 18 urigtige angivelser i forbindelse med deres import af forskellige fisk. I samtlige tilfælde har virksomheden angivet varerne, som værende en anden udskæring end filet og opnået en lavere toldsats, hvorved virksomheden har unddraget betaling af korrekt told.
Følgende fremgår af Toldlovens § 76, stk. 1:
Med bøde straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt, groft uagtsomt eller i gentagne tilfælde inden for 2 år over for told- og skatteforvaltningen til brug i toldforhold:
1) Foretager en urigtig angivelse.
2) Fremlægger urigtige eller mangelfulde dokumenter eller regnskaber.
3) I øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.
4) Undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om en for lav ansættelse, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelserne i Toldlovens § 76, stk. 1 sammenholdt med forholdene i nærværende sag medfører, at SKAT anser toldskylden som opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning jf. TK artikel 221, stk. 4. Underretning kan som følge heraf ske efter inden udløbet af 3 års fristen i TK artikel 221, stk. 3.”
Landsskatteretten stadfæster i det hele Toldstyrelsens afgørelse og angiver følgende begrundelse for fristgennembruddet:
”Således som sagen foreligger oplyst, har selskabet i perioden 12. maj 2012 til 12. juli 2014 foretaget 10 urigtige angivelser.
Selskabet har således i gentagne tilfælde, uden at forholdet er omfattet af toldlovens § 73 eller straffelovens § 289, inden for 2 år over for SKAT til brug for toldforhold foretaget urigtige angivelser, hvorved selskabet kan straffes med bøde i henhold til toldlovens § 76, stk. 1, nr. 1.
Da toldskylden således er opstået på grundlag af en handling, som på det tidspunkt hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning, jf. herved toldlovens § 76, stk. 1, nr. 1, kan underretning af selskabet ske efter udløbet af den i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, nævnte frist, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 4.”
---
Hverken Toldstyrelsen eller Landsskatteretten har således eksplicit forholdt sig til, hvorvidt man anser de gentagne urigtige angivelser for at være simpelt uagtsomme fejl eller groft uagtsomme fejl, hvorfor det er vanskeligt at komme til nogen klar konklusion på, hvorvidt Landsskatterettens afgørelse i denne sag stemmer overens med Toldstyrelsens hidtidige praksis.
Det er dog væsentligt at notere sig, at Landsskatteretten i deres vurdering af hvorvidt der kan ske toldfritagelse med henvisning til myndighedsfejl, har angivet, at der i den konkrete sag ikke kan meddeles toldfritagelse, idet virksomheden henset til en meddelelse vedrørende tarifering af tilsvarende varer og et efterfølgende nyhedsbrev udsendt af SKAT, burde have opdaget fejltariferingen, og således anses for at have handlet åbenbart forsømmeligt.
Man kan således med udgangspunkt heri fristes til at antage det synspunkt, at Toldstyrelsen og Landsskatteretten med henvisning til kommissionens meddelelse og SKATs nyhedsbrev tillige anser virksomhedens fejltarifering for at være en groft uagtsom fejl, hvilket således vil bringe afgørelsen i overensstemmelse med Toldstyrelsens aktuelle praksis. Dette skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at Toldstyrelsen ikke blot uden videre kan gennemføre en praksisændring, idet en sådan skærpende praksisændring skal ske med et passende varsel.
Landsskatterettens dom kan således som udgangspunkt ikke anses som en ændring af den nuværende praksis, hvorefter enhver gentagelse af simpelt uagtsomme fejltariferinger ikke uden videre kan give anledning til efteropkrævning 10 år tilbage i tid.
Vi bevæger os imidlertid i en farlig gråzone hvor hjemmelsgrundlaget på efteropkrævning som følge af simpelt uagtsomme fejl principielt er tilstede. Dette er blot ikke i overensstemmelse med Toldstyrelsens praksis.
Spørgsmålet er herefter om virksomheden i den konkrete sag ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på at henvise til Toldstyrelsens aktuelle praksis, eller om Toldstyrelsen og Landsskatteretten reelt har vurderet, at der var tale om groft uagtsomme tariferingsfejl.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 31. oktober 2019