FAKTURERING AF YDELSER I TILKNYTNING TIL UDFØRSEL AF VARER
EU-Domstolen har i sag C-495/17 endnu engang præciseret, at momsfritagelsen for ydelser, f.eks. transport eller toldbehandling som har direkte tilknytning til udførsel af varer, forudsætter at ydelsen leveres direkte til afsender eller modtager af varerne, hvilket hidtil ikke har været en forudsætning i henhold til dansk praksis. Dommen vil således forventeligt medføre en skærpelse af dansk praksis på området, hvilket vil få stor betydning for speditører og underleverandører af transport og toldydelser.
Det følger af momslovens § 34, stk. 1, nr. 16, som er en implementering af momssystemdirektivets artikel 146, at levering af ydelser, herunder transportydelser, er fritaget for moms, når ydelsen er direkte knyttet til udførsel af varer til lande uden for EU. Supplerende fremgår det af den juridiske vejledning, at ” Transport inden for EU af varer, der skal udføres til steder uden for EU, er omfattet af fritagelsen, også ved eksempelvis viderefakturering af transportydelser her i landet”.
I henhold til nuværende dansk praksis udsteder danske speditører, transportører, toldagenter mv., som leverer ydelser i tilknytning til forsendelser som eksporteres til tredjelande således en faktura uden opkrævning af moms uanset om ydelsen leveres direkte til eksportøren, varemodtager i tredjeland eller til en kontraherende speditør.
EU-Domstolen fastslår imidlertid i sag C-495/17 præmis 35, at momsfritagelsen for ydelser i tilknytning til eksport af varer skal fortolkes således, ”at kravet om direkte tilknytning ikke alene indebærer, at leveringerne af tjenesteydelser med deres formål bidrager til den faktiske gennemførelse af en udførsel, men også, at disse tjenesteydelser leveres direkte til henholdsvis eksportøren eller modtageren af de af bestemmelsen omfattede varer”.
EU-Domstolen har tilsvarende den 29. juni 2017 afsagt dom i sag C-288/16 med tilsvarende fortolkning af momsfritagelsesbestemmelsen for ydelser i direkte tilknytning til udførsel af varer, jf. dommens præmis 22 og 23.
SKAT udarbejdede således allerede på baggrund af sag C-288/16 udkast til et styresignal, som havde til hensigt at tilrette dansk praksis i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af bestemmelsen, hvorefter det fremadrettet skulle være en forudsætning at ydelsen leveres direkte til eksportøren eller varemodtageren for at være omfattet af momsfritagelsen.
Ændringen ville i praksis betyde, at transportydelser, toldbehandlingsydelser, samt øvrige ydelser der leveres i tilknytning til udførsel af varer, skal behandles som følger, selvfølgelig forudsat at den kontraherende speditør:
Hvis underleverandøren fakturerer en kontraherende speditør registreret i Danmark, skal der faktureres med almindelige dansk moms på 25 %
Hvis underleverandøren fakturerer en kontraherende speditør i et andet EU-land, skal der faktureres uden moms efter regler om omvendt betalingspligt (”reverse charge”)
Hvis underleverandøren fakturerer en kontraherende speditør i et land uden for EU, skal der faktureres uden moms i henhold til hovedreglen for leveringsstedet for ydelser
En sådan skærpende praksisændring vil kræve omlægning af speditørernes og transportørernes forretningsgange i forhold til fakturering af ydelser i tilknytning til eksport, ligesom det vil pålægge virksomheder yderligere administrative byrder, idet der ved salg til kunder i andre EU-lande samt tredjeland, består en række formelle krav, der skal opfyldes førend, der kan faktureres uden dansk moms.
SKATs udkast til styresignal blev da også mødt med en række indsigelser fra erhvervslivet, hvorfor det endnu ikke er formaliseret, og praksis er således fortsat uændret i Danmark, jf. den juridiske vejledning afsnit D.A.10.1.2.4.
Det må dog formodes, at den netop afsagte dom i sag C-495/17 vil få Skattestyrelsen til at genoptage eller fremskynde deres vurdering af, hvorvidt det vil være nødvendigt med en praksisændring i forhold til momsfritagelsesbestemmelsen for ydelser leveret i direkte tilknytning eksport.
Jeg kan derfor kun opfordre til, at speditionsvirksomheder, toldagenter, transportvirksomheder mv., som aktuelt fakturere sådanne ydelser uden moms med henvisning til fritagelsesbestemmelsens i momslovens § 34, stk. 1, nr. 16 allerede nu gør sig overvejelser om, hvilke problemstillinger en sådan praksisændring vil kunne indebære i forhold til deres forretningsgange og faktureringsflow, således der kan fremsættes relevante indsigelser overfor Skattestyrelsen.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 14. december 2018