EU TOLDKODEKS (UCC)

Direkte repræsentation og fuldmagtforhold

Bestemmelserne vedrørende repræsentation og fuldmagtforhold har principielt ikke ændret sig ved overgangen til den nye EU Toldkodeks (UCC), men fuldmagtforholdet har alligevel fået en del opmærksomhed i speditørbranchen, idet det for mange speditører har været nødvendigt at forny de eksisterende fuldmagter. Vi ser i nærværende artikel nærmere på de forskellige problemstillinger, som knytter sig til fuldmagtforholdet.

Speditøren tilbyder ofte at udarbejde og indgive toldangivelse på vegne af importøren/eksportøren.

Speditøren anses i sådanne situationer som direkte repræsentant, hvilket betyder, at speditøren handler i importørens navn og for importørens regning.

Der er to helt grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for at speditøren anses som direkte repræsentant:

• Speditøren skal have fuldmagt til at handle på importørens vegne. Det er speditørens ansvar, at der består et fuldmagtsforhold, og at fuldmagtforholdet kan dokumenteres. Bemærk, at der er ingen formkrav i forhold til fuldmagten, men det er altid speditørens ansvar, at fuldmagtforholdet kan dokumenteres.
• Speditøren skal i toldangivelsen angive, at han handler som repræsentant. Repræsentationsstatus skal ved direkte repræsentation angives med markeringen ”2” i toldangivelsens rubrik 14.

Såfremt et fuldmagtsforhold ikke kan dokumenteres, eller ikke er angivet i toldangivelsen, anses speditøren for at have indgivet toldangivelsen i eget navn og for egen regning. Det betyder, at SKAT vil rette krav mod speditøren i forbindelse med eventuelle efteropkrævninger som følge af f.eks. forkert tarifering, fejl i toldværdien eller manglende dokumentation for præferencetoldbehandling.

Fuldmagt via kontraherende speditør

De fleste speditører har allerede etableret forretningsgange for, hvorledes de sikrer sig skriftlig fuldmagt fra ordregiver forinden der indgives toldangivelse i den pågældende importørs navn.

Problemstillingen opstår imidlertid, når speditøren der skal udarbejde og indgive toldangivelsen, ikke modtager sin ordre direkte fra importøren men fra en kontraherende speditør.

I en situation hvor speditør C på ordre fra speditør B skal udarbejde og indgive toldangivelsen i importør A´s navn, er det vigtigt, at speditør C sikrer sig, at speditør B reelt har fuldmagt til at angive varerne i importør A´s navn.

Hvis man ikke sikrer sig en sådan ”gennemgående” fuldmagt, består der en risiko for, at importør A af forskellige årsager ikke vil vedkende sig ansvaret for importen såfremt der sker fejl, som resulterer i efteropkrævning.

Hvordan sikrer man sig gennemgående fuldmagt?

Fuldmagtforholdet kan først og fremmest sikres ved, at speditør C anmoder importør A om at udstede en fuldmagt direkte til speditør C.

Alternativt bør speditør C sikre sig en fuldmagt fra speditør B, samt dokumentation for at der består et fuldmagtsforhold mellem speditør B og importør A, hvorved importør A giver speditør B fuldmagt til at angive varerne i hans navn og for hans regning.

Såfremt speditør C ikke kan dokumentere, at importør A har givet fuldmagt til, at varerne kan angives i importør A´s navn og for dennes regning, vil SKAT rette et eventuelt krav mod speditør C, som har indgivet toldangivelsen, uanset om der foreligger fuldmagt fra B.

Speditør C vil herefter naturligvis have et regreskrav mod speditør B, hvis han har anmodet speditør C om at angive varerne i A´s navn uden at have fuldmagt hertil, men det vil altid være en belastning for virksomheden at blive mødt med et utilsigtet krav fra SKAT.

Fuldmagtens formkrav

Bemærk, at der ikke består formkrav for fuldmagten. Det afgørende er således, at man i en situation hvor alle parter bliver uenige om det aftalte, altid kan dokumentere, at man har sikret sig fuldmagt fra den i hvis navn, man indgiver toldangivelsen.

Hvis varerne fortoldes i vareejers navn anses dokumentationskravene generelt for at være lempeligere, end hvis varerne fortoldes i tredjemands navn, men det vil altid afhænge af den konkrete situation, hvad der skal til, for at fuldmagtforholdet kan anses for at være dokumenteret.

Hvis varerne fortoldes i vareejers navn, kan det - dog alt afhængig af den konkrete situation - være tilstrækkeligt med en e-mail, hvor importøren (vareejer) anmoder speditøren om at fortolde varerne på dennes vegne.

Det er imidlertid min anbefaling, at man altid sikrer sig en konkret skriftlig fuldmagt, hvoraf det fremgår, at varerne angives i importørens navn og for dennes regning, når man handler som direkte repræsentant for importøren.

Er det nødvendigt at forny eksisterende fuldmagter?

Såfremt speditørens eksisterende fuldmagt henviser til de relevante bestemmelser vedrørende repræsentation i den tidligere gældende Toldkodeks, bør virksomheden indhente fornyet fuldmagt hos ordregiver, som i stedet henviser til bestemmelserne i den nugældende EU Toldkodeks (UCC).

Hvis man derimod har indhentet en generel stående fuldmagt fra ordregiver, hvor der ikke henvises til bestemmelserne i toldkodeks, så vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt med en fornyelse som følge af de nye regler, idet reglerne materialet set er de samme.

Det er dog altid vigtigt løbende at sikre sig, at fuldmagten ikke er udløbet som følge af f.eks. tidsbegrænsning eller ændringer i den juridiske enhed, som man handler på vegne af.

Hvad regulerer fuldmagten?

Det er vigtigt, at speditøren er bevidst om, at fuldmagten som udgangspunkt alene regulerer det forhold, at man som speditør er berettiget at handle som direkte repræsentant for ordregiver og således berettiget til at angive varer til henholdsvis import og eksport i ordregivers navn for ordregivers regning.

Fuldmagten regulerer således alene forholdet over for SKAT, dvs. hvem SKAT kan rette krav mod i tilfælde af efteropkrævning som følge af f.eks. tariferingsfejl, urigtig oprindelses dokumentation, fejl i toldværdien el.lign.

Fuldmagten vil derimod typisk ikke regulere det indbyrdes forhold mellem speditør og ordregiver.

Hvis speditøren således f.eks. påtager sig at tarifere varen for ordregiver, eller speditøren assisterer ordregiver i forbindelse med forskellige toldprocedurer, f.eks. ved at føre virksomhedens toldoplagsregnskab, så består der en risiko for, at speditøren kan blive mødt med et erstatningskrav fra ordregiver, såfremt ordregiver bliver efteropkrævet told og afgifter som følge af fejltarifering eller manglende overholdelse af de relevante toldprocedurer.

Det anbefales derfor, at der i aftalegrundlaget mellem ordregiver og speditør altid indføjes et vilkår hvor der konkret tages stilling til, hvem der i det indbyrdes forhold mellem virksomheden og speditøren bærer ansvaret for korrekt toldbehandling samt overholdelse af eventuelle bevillingens vilkår mv.

Har du har spørgsmål vedrørende direkte repræsentation eller fuldmagtforhold, står vi naturligvis til rådighed. Vi kan også hjælpe med tilpasning og vejledning i forhold til den nye EU Toldkodeks (UCC) og andre toldretlige problemstillinger.