EU-FORTOLDNINGER

Importøren bærer ikke ansvaret for erhververens svig

EU Domstolen har i sag C-528/17 taget stilling til grundlaget for den afgiftspligtige importørs hæftelsesansvar, hvis det ved senere kontrol viser sig, at erhververen i et andet EU-land har afgivet ukorrekte oplysninger og dokumenter som led i momssvig. EU Domstolen fastslår således endnu engang, at henholdsvis told og importmoms reguleres af vidt forskellige retsgrundlag, hvilket også betyder, at importørens ansvar for efterfølgende betaling af moms bedømmes anderledes end en importørs ansvar for at betale told.

I hovedsagen havde en selvstændig erhvervsdrivende etableret i Slovenien importeret bananer til videredistribution til erhververe etableret i Rumænien. Bananerne blev angivet som EU-fortoldning (procedurekode 4200), hvorved selve indførslen fritages for moms, forudsat at varerne af importøren eller erhververen forsendes til en momsregistreret erhverver i et andet EU-land end indførselsmedlemslandet, som således skal betale erhvervelsesmoms af varerne.

Ved en efterfølgende kontrol at forsendelserne fandt de slovenske myndigheder ikke, at importøren havde fremlagt behørig dokumentation for, at bananerne rent faktisk havde forladt slovensk område, idet der under kontrollen viste sig forskellige uregelmæssigheder ved de fremlagte fakturaer og CMR-fragtbreve, ligesom det viste sig, at flere af erhververne var blevet momsregistreret umiddelbart inden første forsendelse, og nu var karakteriseret som ”missing traders”, som ikke udøver virksomhed fra den registrerede adresse.

De slovenske myndigheder opkrævede herefter importøren importmoms af samtlige forsendelser, uden hensyntagen til importørens gode tro og uden hensyntagen til hvorvidt importøren måtte anses for at have handlet med den fornødne omhu, idet man med henvisning til momssystemdirektivets artikel 201 kæder pligten til at betale importmoms samme med toldkodeksens bestemmelser om at betale importafgifter.

I henhold til toldkodeksens bestemmelser påhviler det importøren at betale den told, der opkræves for indførsel af en vare, i forbindelse med hvilken eksportøren har begået en toldovertrædelse, også hvis importøren er i god tro, og ikke har medvirket i denne overtrædelse, f.eks. hvis eksportøren har afgivet falsk oprindelsesudtalelse. De slovenske myndigheder fandt således tilsvarende, at importøren tillige må anses som ansvarlig for betaling af importmoms i en situation som denne, hvor betingelserne for momsfritagelse ikke var opfyldt grundet svig begået af erhververen, anset om importøren var i god tro, og havde handlet ansvarligt og udvist den fornødne omhu for at sikre at transaktionen forløb korrekt.

EU-Domstolen fastslår imidlertid, at denne praksis fra toldbestemmelserne ikke kan overføres på bedømmelsen af spørgsmålet om en leverandør i forbindelse med en transaktion inden for Fællesskabet, som er behæftet med svig, kan være forpligtet til efterfølgende betaling af moms.

Det følger nemlig af praksis for momsfritagelse af leveringer af varer inden for Fællesskabet, at en leverandør der i god tro og efter at have truffet enhver foranstaltning, der med rimelighed kan kræves af denne, har gennemført en transaktion, der uden dennes vidende var et led i svig begået af erhververen, ikke er forpligtet til efterfølgende betaling af moms.

Det betyder altså, at når importøren har angivet varerne til EU-fortoldning i den tro, at erhververen rent faktisk har transporteret varerne til ét andet EU-land, selvfølgelig forudsat at importøren er i god tro, og har modtaget behørig dokumentation for varernes transport, samt med fornøden omhu har tjekket erhververens momsregistrering mv., så kan importøren ikke efterfølgende opkræves moms, selvom det viser sig, at transaktionen var led i svig fra erhververens side. Importørens viden eller burde viden skal således tages med i betragtning ved en sådan vurdering.

---

EU-Domstolens afgørelse i sag C-528/17 er endnu et eksempel på sager, hvor EU-Domstolen skal ”hjælpe” de nationale myndigheder og domstole på vej i forhold til adskillelse af bestemmelserne omkring told og (import)moms. Hvis man bliver mødt med et krav fra toldmyndighederne, er det vigtigt at være bevidst om, at der altid bør foretages en konkret og særskilt vurdering af grundlaget for opkrævning af importmoms, som således ikke bare altid uden videre følger toldskylden. Told og moms reguleres af to vidt forskellige regelsæt, og er dermed også underlagt forskellige praksis.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 9. november 2018