TOLDVÆRDI

“DOMESTIC SALG” OG SALG AF VARER UNDER SUSPENSIONSPROCEDURER

EU kommissionens ekspertudvalg for toldværdi har gennem flere år drøftet forskellige problemstillinger vedrørende lovgrundlaget for hvilket salg, der skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien i henhold til bestemmelserne i den nye EUTK. Nu har kommissionen langt om længe udgivet et nyt vejledningsdokument, som medfører betydelige ændringer i forhold til, hvilket salg der skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien. Vi ser i nærværende artikel nærmere på kommissionens nye vejledningsdokument og den praktiske betydning af ændringerne.

Afskaffelse af begrebet domestic salg

Det følger af bestemmelserne i GF-artikel 128, stk. 1, at transaktionsværdien skal fastsættes på grundlag af det salg, der fandt sted umiddelbart før varerne, blev ført ind i unionens toldområde, men der har medlemsstaterne imellem længe bestået betydelig tvivl om hvilken transaktion, der udgør dette salg.

Kommissionen havde i det oprindelige vejledningsdokument, udstedt umiddelbart efter ikrafttrædelsen af den nye EUTK tilbage i 2016, fastslået at et såkaldt domestic salg, dvs. et salg mellem to virksomheder som begge er etableret i EU, ikke kan lægges til grund for opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdimetoden, hvilket bl.a. skyldes, at der i dette tilfælde vil blive indregnet EU-avance i toldværdien.

Begrebet domestic salg fremgik imidlertid ikke af EU toldkodeksen eller de hertil hørende gennemførelsesbestemmelser, hvilket blandt medlemslandene har givet anledning til kritik, særligt henset til at kommissionen herved introducerede et uofficielt begreb i tilknytning til et meget omdiskuteret retsgrundlag, ligesom flere medlemslande mente, at det var i strid med gældende Domstolspraksis og WCO komiteens toldværdiguidelines.

Kommissionens ekspertudvalg har derfor nu besluttet, at fjerne begrebet ”domestic salg” i den opdaterede version af det officielle vejledningsdokument, samtidig har de i vejledningsdokumentet præciseret, at parternes etableringssted ikke er afgørende i forhold til opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdimetoden. Disse betydelige fortolkningsmæssige ændringer har den konsekvens, at et salg mellem to virksomheder etableret i EU fremadrettet skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien, hvis salget sker inden varen har passeret EU´s ydre grænse.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på denne ændring, når man tilrettelægger vare- og handelsflow i forbindelse med indkøb af varer fra tredjeland, som handles flere gange undervejs, tidspunktet for hvornår de efterfølgende salg gennemføres vil have betydning for, om avancen for disse efterfølgende salg medregnes i opgørelse af toldværdien.

Hvis importøren ikke kan fremskaffe dokumentation for transaktionsværdien vedrørende salget, umiddelbart inden varerne blev ført ind i EU, f.eks. fordi leverandøren ikke har lyst til at udlevere sine købspriser, så kan toldværdien ikke opgøres efter transaktionsværdimetoden på grundlag af importørens eget køb, men skal derimod opgøres i overensstemmelse med de alternative metoder.

Salg af varer under suspensionsprocedure

Kommissionens ekspertudvalg har tilsvarende gennem de seneste år også drøftet problemstillingerne i tilknytning til fastlæggelse af det relevante salg for opgørelse af toldværdien for varer, som handles mens de er oplagt på toldoplag i EU.

Kommissionens oprindelige vejledningsdokument fastslog, at det salg der fandt sted umiddelbart før varerne rent fysisk passerede EU´s ydre grænse, skulle lægges til grund for opgørelse af toldværdien, selvom varen efterfølgende sælges flere gange, mens den ligger på toldoplag i EU, dog forudsat at der kan fremlægges dokumentation for dette salg.

Flere medlemslande har givet udtryk for bekymring i forhold til denne praksis, idet det efter deres opfattelse giver mulighed for at lægge et tidligere salg til grund afhængigt af den tilgængelige dokumentation.

Kommissionens ekspertudvalg fastholder i det nye vejledningsdokument, at toldværdien for varer handlet mens de befinder sig under en suspensionsprocedure i EU, skal fastsættes ud fra det salg der sker umiddelbart inden varens fysiske indførsel i EU. Kun hvis varen ikke har været genstand for salg til unionens toldområde i forbindelse med den fysiske indførsel af varen, f.eks. hvis varen blot overføres til et lager i EU, kan et senere salg lægges til grund for opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdimetoden.

Det præciseres i den forbindelse, at det i en sådan situation vil være det første reelle salg, mens varen befinder sig under suspensionsproceduren, der skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien og således ikke nødvendigvis importørens eget køb af varen.

Hvis importøren ikke kan fremskaffe dokumentation for transaktionsværdien vedrørende salget, umiddelbart inden varerne blev ført ind i EU, eller det første reelle salg mens varen var under suspensionsproceduren, så kan toldværdien ikke opgøres efter transaktionsværdimetoden på grundlag af importørens eget køb, men skal derimod opgøres i overensstemmelse med de alternative metoder.

Hvilket salg der skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdimetoden, er således i henhold til de nye retningslinjer ikke længere afhængig af, hvilket salg importøren kan dokumentere. Hvis importøren ikke kan dokumentere transaktionsværdien for det relevante salg, skal toldværdien opgøres efter de alternative metoder.

---

Det opdaterede vejledningsnotat synes på mange måder mere konsekvent i fortolkningen af bestemmelserne vedrørende, hvilket salg der skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdimetoden, men skaber ikke desto mindre en række udfordringer i praksis, idet det er de færreste leverandører og mellemhandlere, der ønsker at udlevere deres indkøbsfaktura til køber. Vi må derfor forvente, at vi i højere grad kommer til at se flere tilfælde, hvor toldværdien skal opgøres efter de alternative metoder, hvilket efter min opfattelse åbner op for en mere vilkårlig fastsættelse af toldværdien.

Det er endnu uvist, hvordan de respektive medlemslande vil håndtere de nye retningslinjer i praksis. Det fremgår f.eks. fortsat af den juridiske vejledning, at hvis importøren alene har kendskab til værdien af sit eget køb, så skal denne lægges til grund for opgørelse af toldværdien, hvilket jo alt andet lige ikke stemmer overens med kommissionens fortolkning.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)

Publiceret 30. september 2020