BREXIT
De toldmæssige konsekvenser
Storbritannien har ved folkeafstemning den 23. juni 2016 besluttet, at man ønsker at forlade den Europæiske Union. Konsekvenserne for danske virksomheder er fortsat usikre og uafklarede. Hvordan bliver den endelige aftale mellem Storbritannien og EU? Fra hvilket tidspunkt får en udtrædelse effekt? Vil Storbritannien leve op til sine forpligtelser under EU-traktaten indtil sin udtræden?
Tidsperspektivet – hvornår kan vi forvente, at der sker noget?
Storbritanniens befolkning har ved folkeafstemning den 23. juni 2016 besluttet, at man ønsker at forlade EU. Næste skridt i processen er, at den britiske regering indgiver formel anmodning om at forlade EU. Storbritannien har meldt ud, at den formelle anmodning om at træde ud af EU efter den såkaldte artikel 50-procedure vil blive sendt til EU inden udgangen af marts 2017. Når anmodningen er modtaget, så starter forhandlingerne om udmeldelse, hvor der er en tidsgrænse for forhandlingerne på to år, der dog kan forlænges.
Der er yderst tvivlsomt hvorvidt EU og UK kan nå til enighed om en gennemarbejdet samarbejdsaftale på blot 2 år, idet forhandling af sådanne aftaler typisk tager op mod 7-10 år.
Begge parter har imidlertid meldt ud, at man ønsker udstedelsen effektueret hurtigst muligt, og der er således aktuelt en del drøftelser, som går på, om der vil blive vedtaget en overgangsordning, således der skabes tid og rum til at forhandle en gennemarbejdet og blivende aftale på plads.
Det mest sandsynlige er således aktuelt, at UKs udtræden af EU ikke vil blive effektueret før end tidligst ultimo 2018.
Storbritanniens fremtidige forhold til EU?
Debatten om BREXIT handler i høj grad om, hvordan og hvor tæt samarbejdet mellem EU og UK skal være fremadrettet.
Storbritanniens premierminister Theresa May har ved hendes tale til den konservative partikongres 2. oktober 2016, bl.a. udtalt følgende: ”Vi forlader ikke EU i dag for bare at vende tilbage til EU-Domstolens jurisdiktion. ” [BREXIT betyder] ”et land, der ikke længere er en del af den politiske union med overnationale institutioner, som kan bestemme over nationale parlamenter og domstole”.
En række europæiske tænketanke vurderer med udgangspunkt i disse udtalelser, at briterne ligger op til en ”hård” BREXIT, som formentlig efterlader en frihandelsaftale som det mest sandsynlige udfald, men hvad udfaldet af en sådan aftale bliver, er fortsat et 100 % åbent spørgsmål.
I sin tale til den konservative partikongres annoncerede premierminister Therasa May tillige, at man forventede, at der ville blive vedtaget en såkaldt ”Great Appeal Act”, hvilket er en lov, som skal annullere UK´s tiltrædelseslov til EU og samtidig gøre al gældende EU lovgivning til britisk lov.
En sådan ”Great Appeal Act” vil som udgangspunkt give erhvervslivet den fornødne sikkerhed omkring deres fremtidige forretning, og samtidig kunne skabe grundlag for en overgangsordning, idet UK i dette tilfælde vil leve op til EU-lovgivningen. Der er imidlertid endnu ingen indikation af, om briterne ved vedtagelsen af en sådan ”Great Appeal Act” vil foretage en kritisk gennemgang af EU lovgivningen med henblik på, at ændre denne forinden den gøres til gældende britisk lov.
---oOo---
Der bliver naturligvis spekuleret en del i, hvorvidt det kan være en relevant mulighed, at UK bliver tilknyttet EU på samme måde de allerede eksisterende samarbejdsmodeller, som EU har indgået med f.eks. Norge og Schweiz.
Den norske model (EØS-modellen)
De fleste europæiske tænketanke finder aktuelt, at der er størst sandsynlighed for at EØS-modellen, som Norge er omfattet af, alene vil komme i spil i en overgangsperiode, indtil man har forhandlet en ny model for et fremadrettet samarbejde, der hverken indebærer fri bevægelighed for arbejdskraft, eller at UK skal være en del af det indre marked uden indflydelse på lovgivningen.
Fordele ved en EØS-lignende model i en overgangsperiode er, at:
- UK vil genvinde suverænitet på landbrug og fiskeri samt retlige og indre anliggender (UK landbrugsindustri får dog en udfordring i forhold til, at de ikke længere vil modtage EU's landbrugsstøtte)
- UK vil udgå af toldunionen, og vil dermed selv kunne forhandle egne frihandelsaftaler med lande uden for EU
- Modellen vil imødekomme det skotske ønske om at være så tæt på det europæiske samarbejde som muligt
- Det vil fjerne den økonomiske usikkerhed i en overgangsperiode, mens der er tid til at arbejde på en mere langsigtet løsning
Ulemperne ved at benytte EØS modellen, som en overgangsaftale vil være, at:
- UK ikke vil få begrænset fri bevægelighed (hvilket er et nøglepunkt for briterne)
- UK vil fortsat skulle bidrage til EU-budgettet
- EU vil miste suverænitet i forhold til den indre markedslovgivning (inkl. en del miljø og arbejdsmiljø)
- Der vil alene være begrænset mulighed for deregulering
Frihandelsaftaler og den Schweiziske model (EFTA)
Som også indikeret ovenfor mener flere europæiske tænketanke, at der aktuelt er meget der peger i retning af, at et samarbejde mellem EU og UK fremadrettet vil blive baseret på en frihandelsaftale.
Hvis UK vælger at blive medlem af EFTA (international frihandelsorganisation), men ikke deltager i EØS, så skal UK ligeledes i dette tilfælde forhandle en særskilt bilateral aftale med EU svarende til den aktuelle status for Schweiz.
Hvis Storbritannien vælger EFTA-modellen, eller en frihandelsmodel uden medlemskab af EFTA, vil UK således ikke længere være omfattet af EU-lovgivningen.
Frihandelsaftaler er for så vidt et vidt begreb. Den nye generation af EU’s frihandelsforhandlinger er i forhold til traditionelle frihandelsaftaler meget omfattende. Frihandelsaftalerne inkluderer ikke blot afvikling af told, men også nedbringelse af ikke-toldmæssige barrierer inden for handel med varer og tjenesteydelser. Det kan f.eks. indebære, at EU og tredjelandet bliver enige om at benytte ensartede produktstandarder og/eller godkendelsesprocedurer.
Derudover omfatter EU’s frihandelsaftaler områder som forbedret adgang til at foretage direkte investeringer, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, bedre adgang for udenlandske virksomheder til at deltage i offentlige udbud og bæredygtig udvikling.
Der er aktuelt en forventning om, at UK efter deres udtrædelse af EU vil fokusere på etablering af frihandelsaftaler - i første omgang med EU men efterfølgende også med andre lande.
En rapport fra tænketanken Open Europe (Liberal og EU kritisk tænketank, der beskriver sig selv som værende en politisk neutral, uafhængig policy tænketank, dedikeret til at udforme løsninger til at reformere EU. Beskæftiger sig primært med UK´s forhold til EU.) kommer med en række anbefalinger i forhold til en ”hård” BREXIT, som herefter skal resultere i en frihandelsaftale, hvor UK bør forlade det indre marked og toldunionen.
Rapporten fra Open Europe lægger op til at fastholde en høj grad af migration af hensyn til konkurrenceevnen i UK, hvor beskæftigelsen er høj, dels af hensyn til de offentlige finanser og demografien med en aldrende befolkning. Der lægges dog op til en anderledes sammensætning af migration i form af et pointbaseret system i stil med det australske eller canadiske med prioritet til personer med jobtilbud og til velkvalificeret arbejdskraft.
Rapporten taler desuden for en deregulering særligt i forhold til EU-regler på socialt og beskæftigelsesområdet, miljø- og klimalovgivning og finansielle tjenesteydelser.
Alternativer til de eksisterende modeller
Som et alternativ til de eksisterende samarbejdsmodeller foreslår tænketanken Bruegel (Uafhængig, nonprofit medlemsorganisation, hvor medlemmerne bl.a. omfatter regeringerne i EU medlemsstater, internationale virksomheder og institutioner.) et ”kontinentalt partnerskab”, som vil indebære:
- Kontrolleret (begrænset) mobilitet for arbejdskraft
- Fortsat britisk bidrag til EU-budgettet
- UK forbliver en del af det indre marked
- Et mellemstatsligt samarbejde
- Tæt samarbejde mellem EU og UK på udenrigs- og forsvarspolitik
Tænketanken lægger således op til, at man adskiller de økonomiske friheder (for kapitel, tjenesteydelser og varer) fra den politiske (bl.a. fri bevægelighed for personer).
Der vil ved denne samarbejdsmodel skulle opstilles et separat, mellemstatslig Kontinentalt Partnerskabs Råd, hvor al fremtidig indre markedslovgivning drøftes med UK inden sådan lovgivning besluttes af EU-landene. Modellen vil give mere indflydelse end Norge har i EØS samarbejdet, men mindre end EU-landene har.
En sådan samarbejdsmodel vil måske også kunne udvides til at omfatte andre lande i periferien af EU, f.eks. Tyrkiet, Ukraine, Norge, Island, Tunesien og Marokko. Hvis dette bliver virkelighed, vil der opstå i EU i to cirkler; en inderkreds bestående af de fuldgyldige EU medlemslande og en yderkreds af et antal lande i et kontinentalt partnerskab. Modellen vil være med til at sikre et stærkt partnerskab, således Europas stemme på internationalt plan ikke overdøves af andre globale markeder med voksende økonomier.
Toldmæssige konsekvenser af BREXIT
Når UKs udtræden af EU bliver effektueret, vil UK i toldmæssig forstand være at betragte som et tredjeland.
Told bliver derfor et af de helt centrale punkter, hvor helt almindelige virksomheder der har samhandel med UK, vil blive berørt. Det er endnu for tidligt at vurdere på de konkrete konsekvenser på toldområdet, idet det kommer til at afhænge af parternes fremtidige samarbejdsmodel, herunder om UK forbliver en del af toldunionen, hvilket vil være definerende for hvordan toldbehandlingen fremadrettet skal håndteres og administreres.
Vi må dog forvente, at de toldmæssige procedurer i forbindelse med grænseovergang til tredjeland fremadrettet skal iagttages, hvilket betyder, at der skal laves toldmæssige ind- og udførsler, når varerne krydser grænsen, ligesom det ved samhandel med UK vil blive relevant at overveje anvendelse af forskellige toldprocedure af økonomisk betydning, herunder f.eks. toldoplag, aktiv forædling mv.
Disse ændringer vil utvivlsomt betyde meromkostninger for virksomheder, der har samhandel med UK.
Afslutning
Ovenstående er alene udtryk for forventning og formodninger baseret på forskellige europæiske tænketankes nuværende analyser af situationen. Det er fortsat alt for tidligt, at konkludere hvad vi konkret kan vente, der kommer der at ske i forhold til forholdet mellem UK og EU.
I første omgang er mit bedste råd, at se tiden an og løbende følge udviklingen. Som det ser ud på nuværende tidspunkt vil der fortsat gå en årrække forinden vi kommer til at opleve konkrete ændringer. Vi følger naturligvis BREXIT tæt.